14 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kulturel banebryder for en trængt Europæisk Union

Aarhus som kulturhovedstad

Kulturel banebryder for en trængt Europæisk Union

Den europæiske kulturhovedstad skal give europæerne en følelse af medborgerskab i den europæiske union, siger EU-kommissionen, men unionsborgerskabet er et af Danmarks fire forbehold.

Forventningsfulde 70.000 mennesker var mødt op til åbningen af Aarhus2017, Aarhus som europæisk kulturhovedstad.
FOTO: Aarhus2017
Vikingeskibe i optoget gennem Aarhus by ved åbningen af Aarhus 2017.
FOTO: Aarhus 2017
Byens rådhustårn lå badet i lys under åbningen af Aarhus 2017, den europæiske kulturhovedstad.
FOTO: Aarhus2017

Mange skibe blev sat i søen, da Dronningen sammen med byens borgmester, Jacob Bundsgaard, åbnede Aarhus 2017, Den Europæiske Kulturhovedstad, i januar måned.

Danmark har unionsborgerskabet som et af de fire forbehold.

70.000 mennesker fyldte gaderne, mens den flotte procession gennem bymidten med vikingeskibe gav åbningsceremonien et meget dansk og nordisk anstrøg, men hele ideen om europæisk kulturhovedstad er EU-kommissionens.

Ministerrådet i EU fik ideen

"I 1985 lagde EUs ministerråd grundstenen for det program, som i dag hedder European Capital of Culture (Europæisk Kulturhovedstad)", kan man læse på ”Aarhus 2017”. Samme år blev Athen den første europæiske kulturhovedstad.

Om en by kan blive europæisk kulturhovedstad afgøres af en international jury bestående af 13 medlemmer, kan man læse på EU-kommissionens hjemmeside. Seks af juryens medlemmer udpeges af ansøgerlandet, og de syv øvrige af EU-institutionerne.

Når ansøgningsrunden er slut, er det EU's ministerråd, der officielt udpeger de to kulturhovedstæder. For der er nemlig to hvert år, i 2017 Pafos på Cypern og Aarhus.

Et kulturelt laboratorium

Temaet for Aarhus 2017 er Let’s Rethink (Lad os gentænke), og på lokalt plan er det meningen at omdanne hele Region Midtjylland til et kulturelt laboratorium. Alle 19 kommuner deltager i Aarhus 2017. På "Aarhus 2017" kan man læse:

Vi undersøger vores danske DNA, og vi nyder med stolthed den helt særlige historie, der ligger her. Vi spørger os selv: Hvad ønsker vi at beholde, og hvad er det tid til at give slip på i vores videre færd ind i fremtiden?

Det lægger op til stor eksperimenteren og selvransagelse, og mange kulturfolk har budt ind med et væld af begivenheder, kan man læse i det 400-sider tykke program for Aarhus 2017.

Unionsborgerskabet er et forbehold

Læser man videre på Aarhus 2017-siden, fremgår det af konceptet for kulturhovedstaden, at: sidst men ikke mindst skal programmet give europæerne en følelse af medborgerskab i den europæiske union.

Forsiden på programmet er EU-blå og har en lille ring af gule stjerner. Alle overskrifter og artikler er på engelsk med dansk oversættelse ved siden af. Alle bybusser i Aarhus kører rundt med små blå flag med logoet for Aarhus 2017. 4000 specialdesignede fliser med logoet "Aarhus 2017" er lagt rundt omkring i byens fortove, når der alligevel skulle udskiftes.

En "følelse af medborgerskab i den europæiske union" kan lyde pudsigt, især da Danmark har unionsborgerskabet som et af de fire forbehold fra Maastricht-traktaten.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. feb. 2017 - 06:30   23. feb. 2017 - 06:40

Aarhus 2017

kb@arbejderen.dk
Europæisk kulturhovedstad

Aarhus er Europæisk Kulturhovedstad i 2017 sammen med byen Pafos på Cypern. Aarhus 2017 åbnede den 21.januar 2017.

Rebecca Matthews, er administrende direktør for Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017

http://www.aarhus2017.dk/da/

I 1985 lagde EUs ministerråd grundstenen for det program, som i dag hedder European Capital of Culture (Europæisk Kulturhovedstad).

Den uafhængige juryse oversigt på kulturministeriets side: kum.dk

Den uafhængige jury, som foretager udvælgelsen, består af 13 medlemmer, hvoraf syv udnævnes af EU-institutionerne og seks af ansøgerlandet.