Hanna Adler (1859-1947) var sammen med Kirstine Meyer (se næste artikel) de to første danske kvinder, der i 1892 tog en magisterkonferens i fysik. Men det var ikke en forskerkarriere, der lå Hanna på sinde.
Hanna fik en studentereksamen som privatist, da hun var 26 år, og året efter tog hun eksamen som institutbestyrer og kunne derfor drive en skole. Hun studerede derefter fysik og fik sin eksamen.
Den sande Mening med Skoleopdragelsen er den, at uddanne Karakteren, at sætte Barnet i Stand til at forstaa andre Mennesker og leve i Verden.
Hanna Adler
Hanna var ikke tilhænger af de private pigeskoler, som var den eneste mulighed for kvinder at få en højere uddannelse. Først i 1903 fik piger adgang til de statslige gymnasier.
Efter sin eksamen rejste Hanna på en studierejse til USA for at se på skoler, der bedrev fællesundervisning for piger og drenge. Hun besøgte forskellige skoler og blev meget inspireret af at opleve, at disciplin og demokratisk dannelse var med til at udvikle børnenes selvfølelse og værdighed både i forhold til hinanden og til de voksne. Hun var dog ikke imponeret over det faglige niveau.
Fællesmenneskelig identitet
Hjemkommet fra USA holdt Hanna et foredrag i Pædagogisk Selskab i 1893, hvor hun blandt andet sagde: I "énkønnede Skoler er der ikke den stærke Meningsudvexlen, der i Amerika med Rette regnes for det væsentlige ved Skolen". Samtidig undgik man i fællesskolen "den mandlige Yderlighed, udelukkende Forstandsopøvelse" og "den kvindelige Yderlighed, Udenadslæren".
Her gik Hanna i opposition til samtidens fremtrædende kvindelige personligheder fra de private pigeskoler, som ofte argumenterede for deres skolesyn med kvinders særlige mentale og fysiologiske kønsidentitet.
Hanna mente derimod, at vægten skulle lægges på den fællesmenneskelige identitet i opdragelsen af børn og sagde: "Den sande Mening med Skoleopdragelsen er den, at uddanne Karakteren, at sætte Barnet i Stand til at forstaa andre Mennesker og leve i Verden saaledes, at man hævder sig selv uden at gaa andres Rettigheder for nær".
Hanna var ikke bare i opposition til samtidens kvindelige (og mandlige) skolefolk, men var også langt forud for sin tid, da hendes opfattelse af fællesundervisning først blev gennemført cirka 50 år senere, nemlig i 1946 i Københavns Kommune.
Åbnede sin egen skole
Hanna havde ikke blot holdninger, men gennemførte dem også i praksis. Efter sommerferien 1893 åbnede Hanna sin skole, H. Adlers Fællesskole på Sortedam Dosseringen. Hanna skrev i sit første skoleprogram: "I den Skole, som jeg nu opretter, ville Drenge og Piger altid blive underviste og opdragne sammen. (...) Hvert Aar vil der komme en ny Klasse til, indtil Skolen har det fuldstændige Antal Klasser i en Forberedelses-, Latin- og Realskole".
Hanna gennemførte fællesundervisningen i hele skoleforløbet og i alle fag, også gymnastik med blandt andet hockey og fægtning på læreplanen samt i både håndarbejde og sløjd (det var ikke engang gennemført i 1960’erne).
Der var tidligere kun to skoler, hvor man havde fællesundervisning på de højere klassetrin, nemlig H. C. Frederiksens Skole i Ordrup og Lemvig Realskole, men det var som drengeskoler, hvor man også optog piger, og det er ikke helt det samme som en fællesskole.
Også på andre områder havde Hanna særlige ideer om at drive skole. Der skulle ikke være mere end 2-300 elever, og klasserne skulle ikke have mere en et par og tyve elever. Det sikrede hende mulighed for at have et godt forholde til alle elever og deres forældre.
Eleverne skulle ikke kede sig, og undervisningen måtte ikke virke sløvende, så de fleste lektioner var kun på 30 minutter. Det lykkedes Hanna at skabe en skole med et frit, venligt og ligeværdigt forhold mellem lærere og elever og mellem eleverne indbyrdes.
Forærede skole til kommunen
Hanna havde en stærk, men også meget tolerant personlighed og var helt naturligt skolens centrum. Hun lykkedes også med at knytte dygtige og fordomsfrie lærere til skolen, blandt andre matematikeren Thyra Eibe og fysikeren Kirstine Meyer.
I 1918 forærede Hanna sin skole til København Kommune, og skolen kom til at hedde "Sortedam Gymnasium, Frk. H. Adlers Fællesskole" stadig med Hanna som leder. Hanna krævede ved overdragelsen til kommunen, at skole skulle fortsætte som fællesskole, og at eleverne skulle kunne gå på skolen fra 1. klasse til 3.g og få en studentereksamen.
Hun modtog ikke sin løn, men brugte den til et legat for skolens udvikling og senere til støtte af især små private børnehaver. I 1929 gik Hanna på pension og overlod rektorposten for en kort periode til Thyra Eibe.
Da den tyske besættelsesmagt i 1943 indledte jagten på de danske jøder, blev den da 84-årige Hanna interneret i Horserødlejren. En gruppe af tidligere elever satte en aktion i gang for at få hende frigivet, og det lykkedes med hjælp fra Udenrigsministeriets departementschef. Hanna blev løsladt i slutningen af november 1943 og kunne færdes frit i København resten af besættelsestiden. Hanna døde i starten af1947.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278