PostNord fremlagde for godt en uge siden sit regnskab for 2016, der viser et underskud på 1,5 milliarder kroner i den danske afdeling. 

Underskuddet er blandt andet en konsekvens af, at private firmaer har overtaget store dele af udbringningen af pakker og breve i Danmark, mener Jan Sylvest Andersen, faglig sekretær hos 3F Transport, Logistik og Byg i Aarhus.

PostNord har overenskomst. Det er helt unikt for pakke- og brevbranchen. De private firmaer bruger børn, østeuropæere, selvstændige og akkordansatte.
Jesper Holm, 3F-Post

Det er sket i kølvandet på EU's liberalisering af posten, og det statsejede PostNord kan ikke konkurrere på de vilkår, som de private firmaer byder deres ansatte.

– Store firmaer som eksempelvis GLS, Bring og DAO bruger "selvstændige" vognmænd til at køre rundt med deres breve og pakker. Som selvstændig er der stort set ingen regler, der gælder. Køre hvile-tids-bestemmelsens krav om maksimalt ni timers kørsel gælder ikke. Det betyder, at de selvstændige i princippet kan køre aviser ud om natten og mad ud om dagen og sove i bilen og arbejde syv dage om ugen. Det siger sig selv, at den slags forhold kører jo hele markedet i smadder, siger Jan Sylvest Andersen til Arbejderen.

– Mange pakkevirksomheder kører deres pakker og breve ud i små varevogne under 3500 kilo. De små varevogne er ikke omfattet af Loven om Godskørsel, der slår fast, at udbringning af gods skal ske på tilsvarende overenskomstforhold. Men loven gælder kun lastbiler over 3500 kilo, påpeger han.

Det vilde vesten

3F har set eksempler på, at de store firmaer slår op på Jobnet, at de søger chauffører. Herefter overtaler firmaerne de arbejdsløse til at blive en del af deres koncept og blive selvstændige.

– Firmaer som GLS, Bring og DAO ansætter deres vognmænd på akkord. Så får de ellers et område, en bil, en uniform og et antal pakker, de skal køre ud. Herudover satser især Bring også på store lastbiler på udenlandske plader. På den måde kan de også køre udenom den danske overenskomst. Brings lastbiler har ofte base i Polen og kører i pendulfart mellem Polen, Sverige, Norge og Danmark, forklarer Jan Sylvest Andersen.

– Når du bestiller en vare på nettet, kan du vælge mellem tre-fire fragtfirmaer med forskellige priser. Du kan ikke se, om firmaerne har overenskomst eller ej eller hvilke forhold, de byder deres ansatte. Din vare er den samme, den skal bare fragtes fra A til B. Så selvfølgelig vælger folk det billigste firma. Men billige priser kan have rod i dårlige løn- og ansættelsesforhold.

– Det private brev- og pakkemarked er det rene vilde vesten. Det er umuligt for gennemorganiserede virksomheder at konkurrere på de vilkår, understreger den faglige sekretær i Aarhus.

Knald i låget

Jesper Holm er tidligere postarbejder og næstformand hos 3F-Post, hvor han har forhandlet overenskomster for de postansatte de sidste 28 år med Post Danmark/PostNord i Danmark.

Han påpeger, at liberaliseringen af postvæsenet har været med til at skabe den nuværende krise for PostNord:

– EU's liberalisering af markedet har været knald i låget. Alle kan dele breve og pakker ud på Nørrebro i København med overskud. Men ingen kan dele post ud i Vestjylland eller Mors. På de private pakkeudbingeres hjemmesider kan man se, at de deler ud, hvor der er profit, siger Jesper Holm til Arbejderen.

– Samtidig er digitaliseringen blevet presset igennem på rekordtid. Det er en af årsagerne til, at borgerne stort set ikke sender nogle breve længere. I perioden 2010 til 2017 er antallet af breve faldet med op mod 90 procent. Samtidig er befordringspligten vigtigere end nogensinde. For de breve, der rent faktisk bliver sendt, er meget vigtige. De kommer jo fra læger og tandlæger og så videre.

En anden årsag til problemerne for PostNord er de ulige konkurrenceforhold:

– PostNord i Danmark har overenskomst. Det er helt unikt for pakke- og brevbranchen, hvor de private firmaer bruger børn, østeuropæere, selvstændige og akkordansatte, påpeger Jesper Holm.