I dag fremlægger justitsminister Søren Pape Poulsen et lovforslag, der skal sikre, at Danmark fortsætter i Europol.

Aftalen åbner op for en vidtgående udveksling af dybt personfølsomme oplysninger. 

Lovforslaget er en afskrift af den aftale mellem Europol og Danmark, som regeringen offentliggjorde i sidste uge. Formålet er at sikre "... et tæt operationelt samarbejde med Europol efter den 1. maj 2017, hvor Danmark ellers står til at skulle forlade samarbejdet i Europol", skriver Justitsministeriet i en mail til Arbejderen.

>> Læs aftaleudkastet mellem Danmark og Europol

Aftalen beskriver, hvordan Danmark kan fortsætte i Europol på mellemstatsligt niveau, selvom Europol bliver overstatsligt den 1. maj. Når Danmark er med på mellemstatsligt niveau, kan vi opsige aftalen med tre måneders varsel. Aftalen skal godkendes af EU-parlamentet den 27. april og af EU's ministerråd.

Aftalen sikrer, at dansk politi får adgang til de samme data i Europol som hidtil. Eneste forskel er, at de danske politifolk ikke længere er ansat af dansk politi, men af Europol. 

I dag er det en afdeling under Rigspolitiet – Det Nationale Efterforskningscenter – der har login og password til Europols databaser. Det er her, danske betjente ringer til, hvis de har fået øje på en bil med østeuropæiske nummerplader, som de vil have tjekket i Europols registre. Fremover skifter betjenten i Rigspolitiet blot sit danske politiskilt ud med et Europolskilt, og så fortsætter han ellers sit arbejde ved det samme skrivebord.

Magt til EU-domstolen og immunitet

Det danske politi bliver observatør i Europols bestyrelse, men kan stadig tale og påvirke de øvrige lande. Og Danmark vil fortsat få Europols analyser om udviklingen i den internationale kriminalitet. 

Aftalen om Europol er betinget af, at Danmark er med i Schengen-samarbejdet, der udgør spydspidsen i EU's Fort Europa.

Aftalen slår fast, at det er op til EU-domstolen at fortolke, om Danmark overholder aftalen, herunder også tage stilling i sager hvor der er tvivl om udlevering af personoplysninger mellem Danmark og Europol. Danmark får ikke lov til at deltage i den parlamentariske kontrol af Europol.

Et flertal af danskerne sagde den 3. december 2015 nej til at deltage i EU's overstatslige politi- og retssamarbejde. Få dage efter nej'et fik den danske regering grønt lys fra samtlige partier i Folketinget til at forhandle en aftale med EU om, hvordan Danmark kunne fortsætte i Europol på mellemstatsligt niveau.

>> Læs partiernes grønne lys til regeringen

Udveksling af følsomme oplysninger

Aftalen åbner op for en vidtgående udveksling af dybt personfølsomme oplysninger. Der står direkte i aftalen, at Europol og Danmark kan udveksle oplysninger om "... race eller etnisk oprindelse, politiske holdninger eller religiøs eller filosofisk overbevisning eller medlemsskab af en fagforening, genetiske data eller data om en persons sundhed eller sexliv", hvis det er nødvendigt for at forhindre eller bekæmpe kriminalitet.

Samtlige EU-lande kan få adgang til de oplysninger, som Danmark videregiver til Europol. Det betyder, at lande som Rumænien, Bulgarien og andre korruptionsplagede lande, kan få oplysninger om danske statsborgere.

Oplysningerne kan også videresendes til lande udenfor EU og til "internationale organisationer", hvis Danmark giver sit samtykke.

Regeringen, SF, Socialdemokraterne, De Radikale og Dansk Folkeparti og Alternativet bakker op om aftalen. Enhedslisten er i gang med at sætte sig ind i aftalen og tager stilling til den i løbet af denne uge, oplyser partiets EU-ordfører, Søren Søndergaard, til Arbejderen.