Den 31.marts udkommer tidskriftet Marronage for første gang, og lige på 100 års dagen for salget af De Vestindiske Øer med hele folkningen ombord. Solgt til USA.

Der lægges rigelig vægt på nationalstaten uden at omtale imperialismen...

Marronage er inspireret af modstanden fra slaver, der gjorde oprør i kolonierne og ville opbygge andre samfund. De blev kaldt marroons.

Første udgave af Marronage handler hovedsagelig om kolonitiden i Vestindien, men Marronage kommer i artiklerne også omkring Grønland i dag, den seksuelle udnyttelse af kvindelige slaver, samt anmeldelser af kunst.

Haiti-artiklen af Gurminder K. Bhambre er ret interessant. Slaverne i den franske koloni med Jean-Baptiste Belley i spidsen lavede revolution og grundlagde et nyt styre på øen i 1791. Et historisk faktum, som mange historikere viger udenom.

Det skete endda samtidig med Frankrigs egen revolution, og Haiti fik indskrevet afskaffelsen af slaveriet i den franske menneskerettighedserklæring. Senere rullede Napoleon det hele tilbage igen.

Redaktionen ønsker med sit nye tidsskrift Maaronage at gøre op med historisk forvrængning ved at gå ind i den offentlige debat om kolonitidens racistiske syn, som stadig hersker. Der lægges rigelig vægt på nationalstaten idag uden at omtale imperialismen, og dens pusten til racismen, og at EU spiller nationalstater ud imod hinanden.

I Marronage peges der også på, at undertrykkelsen ikke kun hører fortiden til:

Penge og arvestykker beslaglægges, ar og tatoveringer registreres, når man bliver klassificeret eller påtvinges identiteter som "illegal", "flygtning" og "asylansøger". Kolonitidens strukturer og systemer findes overalt omkring os.

Marronage har planlagt tre udgivelser i år. Tidsskriftet kunne være til inspiration for flere, hvis de engelske artikler blev oversat til dansk. Der er forslag til yderligere læsning, samt ordlister i Marronage.