Spørgsmålene fra folketingspolitikerne vedrørende handels- og investeringsaftalen mellem EU og Canada, den såkaldte CETA-aftale, hober sig op i Udenrigsministeriet.

Det er nu, regeringen skal forklare teksten, så beslutningen kan blive taget på et kvalificeret grundlag.
Kenneth Haar

Politikerne har foreløbig stillet ikke mindre end 85 spørgsmål til udenrigsminister Anders Samuelsen for at få afdækket konsekvenserne af regeringens forslag om at indlemme Danmark i CETA. Ministeren har foreløbig kun svaret på ét enkelt.

Om bare en måned – den 1. juni – skal Folketinget ellers tage stilling til den kontroversielle handels- og investeringsaftale. Dermed har Udenrigsministeriet travlt, hvis det skal nå at besvare alle spørgsmål, før der skal stemmes i Folketinget. Deadline er dog endnu ikke overskredet. Svarfristen er den 3. maj.

>> Læs de mange ubesvarede spørgsmål om CETA

Kvalificeret grundlag

Der er tale om vigtige spørgsmål, der skal afklare konsekvenserne og rækkevidden af CETA-aftalen.

– Denne fase er den vigtigste i Folketingets behandling af CETA. Det er nu, regeringen skal forklare teksten, så beslutningen kan blive taget på et kvalificeret grundlag. Og med 2300 siders tung handelsjura er det ikke underligt, der er stillet mange spørgsmål, siger Kenneth Haar til Arbejderen.

Han er talsperson for Fællsinitiativet Stop CETA og TTIP.

– Når regeringen har valgt ikke at svare løbende, får det dog nogle konsekvenser. Som det tegner nu, bliver det ikke muligt at stille opfølgende spørgsmål, så hvis regeringen svarer uklart, er det bare ærgerligt for spørgeren. Så ender det med, at vigtige emner får lov til at være uklare.

Det er Europaudvalget, der står bag langt de fleste af spørgsmålene. Eksempelvis kræver udvalget svar på, "hvordan og af hvem det vil blive defineret og afgrænset, hvilke formål der under reglerne om investeringsbeskyttelse er legitime politiske formål, og om regeringen vil have nogen indflydelse på denne definition".

CETA-aftalens investeringsbeskyttelse betyder nemlig, at investorer og virksomheder får en domstol, der skal beskytte dem mod, at de nationale parlamenter vedtager love, der truer deres profitter. Ifølge CETA-tilhængerne kan Folketinget fortsat vedtage love, hvis bare de har et politisk legitimt formål. Derfor er det vigtigt at få afklaret, hvem der har ret til at definere, hvad der er et politisk legitimt formål. Er det Folketinget, CETA-domstolen eller investorerne?

Vildledende svar

Regeringen har tidligere svaret på en række generelle spørgsmål om CETA-aftalen, men svarene var ikke særlig præcise.

Arbejderen kunne i sidste måned berette, hvordan researchgruppen Corporate Europe Observatory havde fundet frem til ikke mindre end 15 vildledende eller ufuldstændige svar om CETA fra regeringen til Folketinget.

>> Læs om regeringens uklare CETA-svar