Da Kommunernes Landsforening (KL) onsdag holdt repræsentantskabsmøde på Bella Sky blev politikerne af aktivister fra Velfærdsalliancen opfordret til at stå fast i økonomiforhandlingerne med regeringen.
Kommunerne har siden 2009 mistet 10 milliarder kroner hvert eneste år.
Kommunerne har siden 2009 mistet 10 milliarder kroner hvert eneste år. Velfærden bløder, og de offentligt ansatte løber stærkere og stærkere, mens servicen til borgerne forringes, konstaterer Velfærdsalliancen.
– Regeringen holder kommunerne i et økonomisk jerngreb og vil gennemtvinge yderligere besparelser for at kunne give de rigeste skattelettelser. Det er en hån mod almindelige lønmodtagere. De rigeste 320 familier i Danmark skjuler 60 milliarder i skattely – det beløb alene kunne redde den samlede kommunale velfærd i seks år, siger Jan Hoby, talsmand for Velfærdsalliancen.
Den 10. maj gik 9000 borgere, offentligt ansatte og lokalpolitikere på gaderne i 30 byer for at få KL til at sige nej til regeringens moderniserings- og effektiviseringsprogram, nej til budgetloven og nej til andre besparelser på den kommunale velfærd.
– Vi opfordrer igen KL til at stå sammen i økonomiforhandlingerne, så regeringen ikke kan spille kommunerne ud mod hinanden. Det lykkedes i 2016, da vi fik afskaffet omprioriteringsbidraget, og det kan lykkes igen, siger Jan Hoby.
Velfærdsalliancen lover medvind ved det kommende kommunalvalg til de politikere, der står fast på, at bundlinjen for en økonomiaftale ikke må føre til ringere velfærd og til fyringer i den offentlige sektor.
Forhandlingerne om en økonomiaftale mellem regeringen og kommunerne er nu i slutfasen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278