Kontanthjælpsloftet, der trådte i kraft sidste efterår, har kun haft en yderst beskeden effekt på at få kontanthjælpsmodtagere i job. Det konkluderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en dugfrisk analyse.

At der bliver færre kontanthjælpsmodtagere skyldes en kombination... Men det står ikke mål med fattiggørelsen af dem, der ikke kommer i job

Andelen af kontanthjælpsmodtagere, der kommer i job, har ligget nogenlunde konstant, siden krisen for alvor satte sine spor på beskæftigelsen i 2009. AE-rådet henviser også til, at Beskæftigelsesministeriet i en analyse, offentliggjort i januar, kom frem til samme konklusion.

>> LÆS OGSÅ: Kontanthjælps-loft forværrer sygdom

Faktisk har andelen af kontanthjælpsmodtagere, der kun har arbejdsløsheden som problem, og som kommer i job den efterfølgende måned, ligget nogenlunde konstant på omkring seks procent siden 2009. For dem, der har andre problemer end arbejdsløshed, gælder det samme billede – her er andelen dog kun på omkring 1,3 procent.

Ministeriets analyse viser også, at der siden kontanthjælpsloftets og 225-timers reglens indførelse er sket et fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere. Det har beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen brugt som argumentation for, at stramningerne har den ønskede effekt. Men faldet i antallet af kontanthjælpsmodtagere kan altså ikke forklares med, at de alle har fået job, konstaterer Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

– At der bliver færre kontanthjælpsmodtagere skyldes en kombination af ændret tilgang til systemet, at nogen forsvinder helt ud af systemet uden at komme i job, og så er der givet også mennesker, der kommer i arbejde. Men det står ikke mål med fattiggørelsen af dem, der ikke kommer i job, siger Lars Andersen til Ugebrevet A4.

Bliver løsarbejdere

AE-rådets analyse afslører, at de kontanthjælpsmodtagere, der trods alt kommer i job, primært bliver ansat i småjobs på pizzariaer, restauranter eller i hotelbranchen, indenfor rengøring eller også i vikarbureauer. Det er i mange tilfælde job, som ofte ikke er overenskomstdækket, har karakter af løsarbejde og dertil udsat for social dumping via ansættelse af hovedsagelig østeuropæisk arbejdskraft. For eksempel har hver fjerde ansat i hotel- og restaurationsbranchen i dag udenlandsk baggrund.

>> LÆS OGSÅ: "Kontanthjælpsloft er vold i praksis"

Det bekymrer Ellen Lykkegaard, formand for Den Offentlige Gruppe i fagforbundet 3F og med i forbundets daglige ledelse. Bekymringen går på, om kontanthjælpsmodtagere, der står overfor at miste hele eller dele af deres forsørgelsesgrundlag, vil acceptere en løn, der er lavere end overenskomstens satser.

– Vi er i dialog med socialrådgivere lokalt for at understrege, at når ledige får ordinært arbejde, så skal det være på overenskomstmæssige vilkår, siger Ellen Lykkegaard til Ugebrevet A4.

Overtager studiejob

Spørgsmålet er også, om der virkelig er blevet flere job, fordi kontanthjælpsmodtagere i kortere eller længere tid får ansættelse i for eksempel restaurationsbranchen. De besætter nemlig typisk job som studerende også søger for at supplere SU'en, forklarer Kirsten Munch Andersen, direktør i brancheforeningen HORESTA.

>> LÆS OGSÅ: Over 14.000 er ramt af 225-timers-reglen

– Mange af jobbene passer til unge og studerende, fordi timerne kan tilrettelægges fleksibelt. De har ofte ikke familieforpligtelser og kan arbejde på tidspunkter, hvor vi går ud og morer os, siger Kirsten Munch Andersen.

I øvrigt viser et netop offentliggjort notat fra LO, at ungdomsarbejdsløsheden er stærkt stigende. Efter en kort periode med fald i antallet af arbejdsløse mellem 25 og 29 år i 2014-2015 er antallet på kun ét år steget med 16,4 procent og er nu oppe på 22.000. Det er på niveau med de værste kriseår i 2010-2013.