Regeringen vil tvinge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere og andre på overførselsindkomst til at at indsætte en fast andel af deres indkomst på en pensionskonto, administreret af ATP.

Det samme skal lønmodtagere, der indbetaler mindre en seks procent af lønindkomsten til en pensionskonto. I alt en gruppe på omkring 750.000 personer.

En stor del af folk på overførselsindkomst har i forvejen et ekstremt lille rådighedsbeløb. At pålægge dem en obligatorisk opsparing vil betyde yderligere forringelser i deres muligheder.
Majbrit Berlau

Hensigten er, at alle selv skal spare op til de tillæg til folkepensionen, der i dag er betalt over skattebilletten – det såkaldte pensionstillæg samt ældrechecken. Det fremgår af regeringens tilbagetrækningsudspil, der er en del af dens 2025-plan.

"For fællesskabet kan en stor gruppe uden egen pensionsopsparing være et problem, fordi fællesskabet i højere grad må tage over og finansiere offentlige supplerende pensionsydelser. Det er især et problem i det omfang, at der er nogle, der vælger at køre på frihjul ved ikke at bidrage med egen pensionsopsparing og derved opnår højere offentlige pensioner," skriver regeringen i tilbagetrækningsudspillet.

Rammer de allerfattigste

I første omgang skal tvangsopsparingen udgøre en kvart procent fra 2019, stigende til to procent i 2026. Men det er kun første skridt hen imod en stadig mere selvforsikret alderdomspension, understreger regeringen. Hensigten er at hæve tvangsopsparingsandelen endnu mere, til for eksempel seks procent.

"Næste skridt kan naturligt besluttes i forbindelse med en kommende 2030-plan," skriver regeringen.

Tvangsopsparingen vil forværre økonomien for landets fattigste, understreger Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening.

– En stor del af folk på overførselsindkomst har i forvejen et så ekstremt lille rådighedsbeløb, at mange ikke har råd til medicin og mad. At pålægge dem en obligatorisk opsparing vil betyde yderligere forringelser i deres muligheder for at leve et almindeligt liv, siger Majbrit Berlau til Ugebrevet A4.

Flygtninge rammes dobbelt

Folk på integrationsydelse skal desuden have skåret yderligere to procent af ydelsen "for at understøtte en hurtig arbejdsmarkedsintegration".

– At man bare fortsætter med at skære i ydelserne til de grupper, som i forvejen har mindst, det klæder ikke regeringen, og det klæder heller ikke et velfærdssamfund som det danske, siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte.

Regeringen vil også erstatte dansktillægget for modtagere af integrationsydelse, der har bestået Dansk 2 eller en danskprøve på tilsvarende niveau, med et éngangsbeløb på 6000 kroner. Dansktillægget er nemlig ikke underlagt kontanthjælpsloftet, og regeringen vil dermed undgå, at modtagere af integrationsydelse kan risikere at have et højere rådighedsbeløb end kontanthjælpsmodtagere.

Desuden vil regeringen stramme  optjeningskravene for fuld ret til til førtidspension, folkepension og ældrecheck. For at opnå fuld førtids- eller folkepension skal man i dag have boet i Danmark i 80 procent af perioden efter man er fyldt 15 år til man modtager pension. Ellers bliver pensionen nedsat med en brøk svarende til det manglende ophold. Regeringen vil hæve opholdskravet fra 80 til 90 procent.