Regeringens og Dansk Folkepartis nye pensionsaftale er med til at øge uligheden i alderdommen og hæver pensionsalderen ad bagdøren.

Den nye grænse på 50.000 vil kun være til fordel for dem, der har mest.
Dennis Kristensen, FOA

Således lyder det fra FOA-formand Dennis Kristensen, som kritiserer, at det bliver muligt at indbetale op til 50.000 kroner årligt på en såkaldt aldersopsparing. 

Det sker angiveligt for at løse det såkaldte samspilsproblem, som betyder, at pensionsopsparingen bliver modregnet i offentlige pensionsydelser. Aldersopsparingen bliver nemlig ikke modregnet.

– Den nye grænse vil kun være til fordel for dem, der har mest. Jeg kender ingen pædagogmedhjælpere eller social- og sundhedsmedarbejdere, der lige har et årligt overskud efter skat, så de kan udnytte denne såkaldte gulerod, der skulle gøre samspilsproblemerne mindre, siger Dennis Kristensen.

Også LO påpeger, at aldersopsparingen rammer skævt, og at samspilsproblemet kun er løst halvt:

– Problemet opstår allerede 15-20 år før pensionsalderen, og bliver større og større jo tættere man kommer på pensionsalderen, siger Lizette Risgaard og påpeger, at hverken mureren, kontorassistenten, smeden eller SOSU-assistenten kan udnytte aldersopsparingen fuldt ud.

LO er også stærkt utilfreds med, at forslaget om at indføre en obligatorisk pensionsopsparing ikke er blevet droppet helt, men kun er udskudt til efteråret.

Højere pensionsalder

Et andet kritikpunkt fra FOA er, at pensionsaftalen ændrer, hvornår man kan lade sig selvpensionere. I dag er det fem år før folkepensionsalderen. Dette ændres nu til tre år. Dennis Kristensen påpeger, at op mod hver fjerde af FOA's medlemmer vælger at lade sig pensionere helt eller delvist før den officielle pensionsalder, fordi de ikke kan holde til at arbejde mere. 

– Det er en de facto og tvungen forhøjelse af pensionsalderen med to år for mange af de pågældende, lyder det fra Dennis Kristensen.

Han undrer sig især over Dansk Folkeparti, der har sagt nej til at tvinge den generelle pensionsalder op, men nu vælger at gøre det for den gruppe, der oftest har de hårdeste og mest nedslidende job. Det sker i en situation, hvor pensionsalderen samtidig vil blive hævet de kommende år.

Udbetaling af efterløn

Ifølge pensionsaftalen vil regeringen og Dansk Folkeparti "belønne" dem, der bliver et par ekstra år på arbejdsmarkedet. Derfor bliver det muligt skattefrit at få udbetalt sine efterlønsbidrag, mod at man frasiger sig muligheden for at gå på efterløn. Det vækker bekymring i 3F's A-kasse:

– Det kan blive det sidste dolkestød til en rigtig fin ordning, siger Eva Obdrup, forretningsfører for 3F’s A-kasse, og opfordrer til, at man tænker sig rigtig grundigt om.

– For det første skal man overveje, om man kan arbejde indtil folkepensionsalderen. Kan kroppen holde til det? Og kan man få et nyt job, hvis man skulle blive ledig? For træder man først ud af efterlønsordningen, kan man ikke komme tilbage, og man siger også farvel til muligheden for at få et seniorjob, siger hun.

I dag er der knap 440.000 danskere, der betaler til efterlønnen, heraf er cirka 56.600 medlem af 3F's A-kasse. Eva Obdrup påpeger, at det for mange bedre vil kunne betale sig at blive i efterlønsordningen, også selvom man ikke vil bruge den.

- Fortsætter man på arbejdsmarkedet indtil folkepensionsalderen, får man en skattefri præmie på op til 160.000 kroner fra efterlønsordningen til den tid, pointerer hun.

Integrationsydelse sættes ned

Som led i pensionsaftalen sænker regeringen og Dansk Folkeparti også integrationsydelsen med tre procent. Det sker angiveligt for at tilskynde modtagerne til at tage et arbejde. Oprindelig havde regeringen lagt op til, at det skulle være to procent, men det fik Dansk Folkeparti ændret til tre. 

LO-formanden kalder sænkningen af integrationsydelsen usympatisk.

– Ydelsen er i forvejen ekstrem lav, så man rammer en meget svag gruppe. Hvor langt vil regeringen egentlig være bekendt at sænke barren, spørger Lizette Risgaard.