For første gang bruger EU-lederne nu Lissabon-forfatningens mulighed for at oprette et permanent samarbejde om at samordne landenes militære indsatser.

Det blev besluttet på EU-topmødet i Bruxelles torsdag og fredag i sidste uge.

Det er meget betænkeligt, at EU-ledere ønsker en aktivering af det forstærkede militærsamarbejde. 
Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU

– Lederne blev enige om, at det er nødvendigt at etablere et permanent europæisk forsvarssamarbejde. Det er et historisk skridt, fordi EU i kraft af et sådant samarbejde vil kunne udvikle sig hen imod en dybere integration på forsvarsområdet. Vores mål er, at det skal være ambitiøst og inkluderende, og derfor opfordres alle EU-lande til at deltage, siger EU's præsident Donald Tusk.

EU-landenes regeringer har fået tre måneder til at melde ud, om og hvordan de vil deltage i det militære samarbejde - herunder "de mest krævende missioner", hedder det blandt andet i konklusionerne fra EU-topmødet.

Herefter lancerer EU en konkret plan for udviklingen af det fælles EU-militær. EU-landenes udmeldinger er bindende. Danmark er ikke med i det forstærkede militære samarbejde på grund af vores forbehold. 

EU kalder sit nye militære samarbejde for et "permanent struktureret samarbejde" (PESCO). Målet er at give de EU-landene mulighed for hele tiden at tage nye initiativer, der skal styrke EU's militære opbygning.

Bekymret over EU-militarisering

Hidtil har Storbritannien strittet imod øget militært EU-samarbejde. Men med briternes snarlige afgang fra EU bliver det lettere for de øvrige EU-lande at realiseres deres militære ambitioner.

Rina Ronja Kari, der er medlem af EU-Parlamentet Folkebevægelsen mod EU, er bekymret over den øgede militarisering af EU.

– Det er meget betænkeligt, at EU-ledere ønsker en aktivering af det forstærkede militærsamarbejde. EU har længe kørt en koldkrigsretorik over for Rusland, som kun medvirker til at optrappe konflikten. Jeg tror ikke, at tættere militært samarbejde sender det rigtige signal om viljen til fred. Det skærper indtrykket af EU mod resten af verden. Det vil givetvis også medføre, at man bruger flere penge på våben. Men kan man virkelig nedtrappe en konflikt ved at opruste, spørger Rina Ronja Kari.

– Gudskelov kan EU ikke tvinge Danmark til at deltage i forsvarssamarbejde, det er jo et resultatet af nej’et til Maastricht-traktaten i 1992.

Flere penge til våbenindustrien

EU vil også bruge flere EU-midler til at støtte den europæiske våbenindustri og støtte forskning i våben og anden militær teknologi. EU-kommissionen vil give EU's våbenfirmaer 11 milliarder kroner årligt fra år 2021. Støtten skal starte allerede i år og blive større og større.

Herudover skal hele EU betale, når EU udsender kamptropper.

Herudover vedtog EU-lederne at øge overvågningen og censuren af interntettet for at bekæmpe ekstremisme og terror. EU-topmødet slår fast, at internet-industrien har et ansvar og kræver at industrien "udvikler nye teknologier og redskaber til at forbedre den automatiske påvisning og fjernelse af indhold, som tilskynder til terroristiske aktiviteter", hedder det blandt andet i erklæringen fra topmødet.

>> LÆS OGSÅ: EU-topmøde vil censurere internettet

EU-lederne besluttede også, at EU-topmødet i juni 2018 skal aflægge en rapport om, hvordan det indre marked skal udbygges. I erklæringen fra sidste uges topmøde slår EU-lederne fast, at industrien har en "afgørende rolle som vigtig drivkraft for vækst, beskæftigelse og innovation".