De lokale fjernvarmeselskaber på Lolland og Falster undrer sig over, at energiministeren ikke har taget dem med på råd forud for tilladelsen til at give det store hollandsk energiselskab, Nail Resources, ret til at lede efter varmt vand i den lokale undergrund. 

Politikerne må også se samfundsøkonomisk på det her og ikke lade sig hundse rundt med af et hollandsk, privat firma, der gerne vil tjene på vores undergrund.
Søren Gertsen, Lolland Forsyning

Det er det samme selskab, som også forsøger at få tilladelse til at lede efter og udvinde olie og gas i området, blandt andet ved brug af den kontroversielle fracking-metode.

Den 1. september sidste år ansøgte Nail Ressources Energistyrelsen om at få tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi til fjernvarme. Og alt tyder på, at det hollandske selskab får grønt lys til at lede efter varmt vand i undergrunden samt 30 års monopol på at udvinde det varme vand.

Hensyn til miljø og forsyningssikkerhed

Men på Lolland og Falster har man allerede et velfungerende fjernvarmesystem, der er nøje afstemt med antallet af borgere i de to kommuner (Guldborgsund og Lolland Kommune), forbrug og en miljømæssig forsvarlig affaldsbehandling.

Derfor er der stor frustration hos de lokale fjernvarmeselskaber over, at beslutningen bliver taget henover hovedet på dem.

– I dag er vores lokale fjernvarmeforsyning drevet af nogle miljømæssige og forsyningssikkerhedsmæssige hensyn, siger produktionschef i Guldborgsund Forsyning på Falster, Niels Rasmussen til Arbejderen. 

– Vi har igennem en årrække opbygget vores varmeforsyning, som består af en række varmeproducerende enheder, der er dimensioneret det forbrug, vi har. Vores primære varmeleverandør er det lokale affaldsforbændingsselskab. Affaldsforbrændingen er bundet op på afbrænding af husholdningsaffald, og skal derfor køre hele tiden, forklarer han.

– Hvis der skal være plads til endnu en varmeleverandør, vil det rykke ved den varmebalance, der er i vores forsyningsnet, og i værste fald kan det betyde, at der må skrues ned for de nuværende leverandører for at give plads, siger Niels Rasmussen og tilføjer:

– Hvis vores varmeleverance bestod af eksempelvis fossile brændsler, ville det give god mening at forsøge at udnytte det varme vand i undergrunden. Men det gør vi ikke. Tværtimod leverer alle vores varmeleverandører CO2-neutral opvarmning.

Cirka 7000 privatkunder på Falster får fjernvarme fra Guldborgsund Forsyning. Udover at modtage varme fra affaldsforbrændingen, modtager den lokale fjernvarme-forsyning også overskudsvarme fra sukkerroefabrikken.

Hvad med affaldet?

Det socialdemokratiske medlem af Teknik- og Miljøudvalget i Guldborgsund Kommune, Dennis Fridthjof, forudser også en række problemer i den lokale affalds- og fjernvarmeforsyning, hvis Nail Ressources begynder at overtage den lokale varmeforsyning med varmt vand fra undergrunden.

– I dag udgør vores affald en central del i vores lokale fjernvarmeforsyning. Hvis der kommer en ny varmekilde ind fra højre, står vi med et affaldsproblem. I dag sikrer vi, at vi kommer af med vores affald på en miljømæssig forsvarlig måde, fordi vi omdanner affaldet til varme i stedet for at deponere det på en losseplads med risiko for forurening, siger Dennis Fridthjof til Arbejderen.

Hollandske Nail Ressources vil også lede efter varmt vand i Lolland Kommune. Her leverer Lolland Forsyning 100 procent CO2-neutral fjernvarme til næsten 5000 borgere og virksomheder i Nakskov og Søllested

– Varmt vand er en spændende ressource, som vi også kunne overveje at udnytte i kommunalt regi. Men det risikerer vi at blive udelukket fra, hvis et privat firma får monopol på at udnytte det varme vand i vores undergrund de næste 30 år, forklarer Dennis Fridthjof.

Driftschef hos Lolland Forsyning, Søren Gertsen, påpeger, at der også er en masse arbejdspladser bundet op på det system, man har i dag.

– 87 landmænd leverer halm, tre skoventreprenører leverer træflis og tre vognmænd står for leveringerne. Politikerne må også se samfundsøkonomisk på det her, og ikke bare lade sig hundse rundt med af et hollandsk, privat firma, der gerne vil tjene på vores undergrund, siger Søren Gertsen til Arbejderen.