I filmen "Dunkirk" kommer man helt ind under huden på krigens ofre og dens deltagere. Året er 1940, vi følger evakueringen af 338.000 soldater, hovedsageligt britiske, der er omringet af tyske tropper, som netop har erobret det meste af Frankrig.

Nolan giver tilsyneladende fanden i digitale filmtricks.

Hundreder af civile briter sejler over Kanalen til Frankrig i deres fiskejoller og skrog for at hjælpe til.

For krigsfilms-entusiaster er Christopher Nolans "Dunkirk" absolut i den bedre ende. Filmen bryder med mange kunstneriske skabeloner.

Soldaterne føler dig fortabte. Skal de virkelig ofres af den britiske hærledelse og regering, der hellere vil forberede sig på den kommende tyske invasion af Storbritannien? Dengang vidste man ikke, at Hitler prioriterede Operation Barbarossa året efter mod arvefjenden Sovjet.

Filmen er ikke en kronologisk fortælling, men en undersøgelse af de moralske spørgsmål der opstår, når mennesker er ekstremt pressede. 

Filmen er visuelt fantastisk med en effektfuld lydside. Den fanger rædslen og følelsen af magtesløshed. Lige fra soldaternes oplevelse af at blive torpederet i deres redningsskib, til Spitfirepilotens kamp for at få cockpittet åbnet efter et styrt på havet.

Det fede ved Nolans film er, at han tilsyneladende giver fanden i digitale filmtricks, dusinvis af plot-tricks og lumre Hollywood-fifs.

Han har valgt at lade alt være korrekt 1940-agtigt, så småfejl ikke bare kan fjernes eller rettes bagefter på en computer. Tak for det.

Filmen vises i 70 milimeter-format, der får detaljerne til at stå skarpere. Nolan har ikke brug for at vise de hundreder af skibe eller samtlige 400.000 soldater på stranden. Rent faktisk ser vi kun fire tyske soldater i filmen. Resten er lyden af kuglernes smæld og Stukaernes uhyggelige skrigen.

Skræmmende nok i sig selv.

Dunkirk er ligetil på en raffineret og underlig måde.

Sidste år leverede de civile briter så et slag mod Den Europæiske Union på det europæiske fastland ved at stemme for at forlade Unionen og vedtage Brexit gennem en folkeafstemning.

Godt nok kan de to begivenheder ikke sammenlignes, men alligevel.