17 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Finanslov løser ikke krisen på sygehusene

Kritik fra fagforbund

Finanslov løser ikke krisen på sygehusene

Regeringen erklærer selv, at finanslovsforslaget betyder flere penge til sygehusene. Men det er langt fra nok, og der er ikke tale om nye penge, understreger læger og andre faggrupper på sygehusene.

FOTO: Morten Stricker /Scanpix
1 af 1

FOA, Sundhedskartellet, HK Kommunal, Lægeforeningen og Overlægeforeningen retter en skarp kritik af regeringens finanslovsforslag.

De 500 millioner kroner er taget fra kommunerne.

"Finanslovsudspillet vil ikke løse de dybe problemer, som sygehusene står i", hedder det i en fælles udtalelse. 

De faglige organisationer kritiserer, at der ikke er direkte nye penge til sygehusene i finansloven, og at sygehusene fortsat er underlagt kravet om effektiviseringer på to procent. 

"To-procent-kravet er i dag med til at forhindre, at patienterne får den behandling, som de har krav på", hedder det i udtalelsen.

Strid om to-procents-krav

Effektiviseringskravet på to procent er fastholdt i aftalen mellem regeringen og regionerne om sygehusenes økonomi for 2018. Men nu tyder det på, at kravet kan blive en del af finanslovsspillet.

Et flertal af Folketingets partier mener, at to-procents-kravet skal afskaffes fra 2018. Det står klart efter at Socialdemokratiet for få dage siden tilsluttede sig det synspunkt. Tidligere har Dansk Folkeparti, Enhedslisten, SF, Radikale og Alternativet sagt det samme.

"Vi opfordrer regeringen til at lytte til arbejdsgiverne, medarbejderne og det flertal på Christiansborg, som mener, at to-procents-kravet er skadeligt for patienter og ansatte og bør afskaffes", skriver de faglige organisationer i udtalelsen.

Genbrug af penge

Selv fremhæver regeringen, at sundhedsområdet får et markant løft med finanslovsaftalen. Der er afsat 500 millioner kroner til en såkaldt velfærdsreserve, der særligt skal gå til sundheds- og ældreområdet. 

Men der er ikke tale om nye penge. De 500 millioner kroner er taget fra kommunerne som led i det såkaldte moderniserings- og effektiviseringsprogram. Der er altså tale om penge, som kommunerne mister i 2018.

Derudover er der afsat 500 millioner kroner ekstra til sygehusene i aftalen mellem regeringen og regionerne om budgettet for 2018.

Men det er langt fra nok til at følge med det øgede behandlingsbehov på grund af et stigende antal ældre og børn, samt det pres der følger af nye behandlingsmuligheder og dyrere medicin, fastslår de faglige organisationer.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


31. aug. 2017 - 14:31   31. aug. 2017 - 15:02

Finanslov

ur@arbejderen.dk
To-procentskravet
  • Siden 2002 har sygehusene været underlagt et krav om hvert år at skulle øge produktiviteten. Frem til 2006 var produktivitetskravet på 1,5 procent om året. Siden har det været på to procent.
  • Hvis en region ikke øger produktiviteten med to procent, straffes den økonomisk.
  • Sygehusene har effektiviseret mere end forlangt. I perioden 2003-2014 har sygehusene leveret en produktivitetsstigning på 30 procent. Det svarer til en årlig gennemsnitlig stigning på 2,4 procent. I samme periode har den private markedsøkonomi præsteret en produktivitetsstigning på 10 procent, svarende til 0,8 procent om året.

Kilde: Danske Regioner og Velfærdsalliancen