Jørn er indstillet til førtidspension
Efter to års kamp med Hjørring Kommune er Jørn Katballe, der har dårligt hjerte, en svær diabetes og har fået amputeret begge ben, nu indstillet til en førtidspension.
Jeg stoler ikke på noget, før jeg får den endelige besked.
Jørn Katballe
Den besked fik han mandag på et møde med kommunens rehabiliteringsteam.
– Nu må vi se hvordan det går. Jeg stoler ikke på noget, før jeg får den endelige besked, siger Jørn Katballe.
Han har oplevet talrige skift af sagsbehandlere, og at kommunen har trukket sagen i langdrag. De sidste otte måneder er der reelt intet sket i hans sag.
Det sidste års tid har han skulle klare sig for den såkaldte ressourceforløbsydelse på kontanthjælpsniveau efter, at kommunen stoppede hans sygedagpenge.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
Abonnér
eller giv et bidrag via
87278
14. sep. 2017 - 11:26
14. sep. 2017 - 11:38
Reform af førtidspension
Reformen af førtidspension og fleksjob blev vedtaget i Folketinget 19. december 2012 af Socialdemokraterne, SF, Radikale, Venstre, Konservative og Liberal Alliance. Den trådte i kraft 1. janaur 2013.
Reformen gør det langt sværere at få førtidspension. Ingen under 40 år skal som udgangspunkt have førtidspension. I stedet skal de ind i de såkaldte ressourceforløb, som skal bringe dem nærmere på arbejdsmarkedet. Forløbene kan vare op til fem år ad gangen, og den enkelte person kan få flere ressourceforløb.
Deltagerne i ressourceforløb har en indtægt på niveau med kontanthjælpen, som er væsentligt lavere end en førtidspension.
Reformen skal give en besparelse på 1,9 milliarder kroner årligt fra 2020.
Evaluering af reformen skal være afsluttet i starten af 2018.