VLAK-regeringens skattelettelser vil koste statskassen milliarder af kroner. Ifølge regeringen er der råd til det, uden at det går ud over danskernes velfærd. Men i et skrift fra Finansministeriet, offentliggjort samtidig med finanslovsforslaget for 2018, kan man læse, at finansieringen af skattelettelserne sker ved at aflevere regningen i børneværelset.

Regeringen forventer at gældsætte staten med yderligere 35 milliarder kroner netto til næste år - en stigning i statsgælden på 7,4 procent.

Regeringen forventer nemlig at gældsætte staten med yderligere 35 milliarder kroner netto til næste år - en stigning i statsgælden på 7,4 procent. Det skal ses i forhold til, at regeringen også i år øger statsgælden med godt 10 milliarder kroner – altså en gældsætning over to år på 45 milliarder kroner.

Uden den øgede gældsætning ville regeringen til næste år mangle 22 milliarder kroner til at finansiere statens budgetterede udgifter til drift, anlæg og udlån. Udgifter, der i øvrigt skønnes at blive en halv milliard kroner større end forventet for blot et halvt år siden, på grund af stigende renter på statsgælden, kan man læse i skriftet fra Finansministeriet, der har titlen "Udgiftslofter og statens finanser, august 2017"

"I modsat retning trækker virkningerne af aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi, som sænker statens forventede udgifter," skriver ministeriet.

Bruger pensionisternes penge

Selv om statens nettogæld vokser, kunne finansminister Kristian Jensen ved præsentationen af finansloven for 2018 alligevel hævde, at regeringen "høvler af statsgælden". Hvordan hænger dette sammen?

Kristian Jensen taler om statens bruttogæld, det vil sige gælden opgjort uden at modregne statens tilgodehavender. Og bruttogælden falder ganske rigtigt. Men det sker ved at bruge løs af statens tilgodehavender. Og de omfatter blandt andet milliarder af kroner, taget fra landets pensionister.

Ud over at hente penge fra statens statens indestående i nationalbanken til at betale af på bruttogælden, trækker regeringen også penge ud af Den Sociale Pensionsfond. Ifølge Finanslovsforslaget vil regeringen til næste år lænse fonden for 13,3 milliarder kroner. Samme beløb trækkes fra fonden i år.

Den Sociale Pensionsfond er en fond, der er oprettet ved lov i 1970 af et folketingsflertal, som samtidig besluttede, at alle lønmodtagere skulle indbetale et ekstra pensionbidrag til fonden. Lønmodtagerne blev lovet, at deres indbetalinger ville blive betalt tilbage til dem i form af et særligt pensionstillæg.

Det er bare aldrig sket. I stedet blev det tvungne pensionsbidrag forlænget helt til 1982. Og siden har skiftende regeringer beslaglagt først overskuddet fra fonden og i de senere år også ædt løs af fondens formue, der oprindeligt var på et trecifret milliardbeløb. Regeringen forventer at have tømt Den Sociale Pensionsfond helt i 2023-2024.

Ekspert i socialret, juraprofessor Kirsten Ketscher, har udtalt til finans.dk, at tømningen af Den Sociale Pensionsfond efter hendes vurdering "er et eksempel på statens tvivlsomme forhold til beskyttelse af borgernes ejendomsret til de indbetalte midler."

Fortidens synder

Det skal retfærdigvis siges, at den stigende statsgæld ikke kun er VLAK-regeringens ansvar. I år vokser nettogælden også, på grund af et underskud på statsbudgettet på 5,8 milliarder kroner. Det skyldes især de topskattelettelser, som SRSF-regeringen vedtog sammen med Venstre og de Konservative ved skattereformen i 2012. Topskattelettelserne koster ifølge Finansministeriets beregninger statskassen omkring otte milliarder kroner årligt i varig udgift.

En del af disse penge bliver dog hentet ind igen, blandt andet ved at 2012-reformen har sænket satsreguleringen af dagpenge, kontanthjælp efterløn og førtids- og folkepension. 

Den stigende beskæftigelse øger i år statens indtægter fra indkomstskatten, på trods af skattelettelserne. Men mens statens indtægter fra bundskatten - det vil sige al indkomstskat bortset fra topskat - er steget med hele 14,1 procent i forhold til sidste år, er indtægten fra topskatteyderne kun steget med 4,1 procent.

VLAK-regeringens skattereform vil sætte yderligere fart i denne udvikling, hvor statens skatteindtægter i stigende grad kommer fra lav- og mellemindkomstgrupper, og hvor underskuddet på statsfinanserne dækkes ved at tømme Den Sociale Pensionsfond og trække på statens indestående i Nationalbanken.