Dansk økonomi er ligesom verdensøkonomien inde i et af de midlertidige opsving, som kendetegner kapitalismen. Men mens virksomhederne kan se frem til øget overskud, og beskæftigelsen stiger, følger de ansattes løn ikke med i samme tempo.

Tidligere var det sådan, at når der blev for få ledige hænder, så ville lønnen stige. I dag er det muligt at hente flere ledige hænder fra udlandet, hvormed lønstigningerne begrænses.
Vismandsrapport

Det fremgår af den "vismandsrapport", som formandskabet for Det Økonomiske Råd, de såkaldte økonomiske vismænd, offentliggjorde tirsdag i denne uge.

Den økonomiske vækst vil i år og de kommende år ligge på over to procent. Men lønkvoten – det vil sige arbejdernes lønandel af den værditilvækst, de skaber i virksomhederne i den private sektor – er faldet trods stigende beskæftigelse i de senere år. Det er atypisk i forhold til tidligere økonomiske opsving, men også en global tendens, der blandt andet skyldes globaliseringen af arbejdsmarkedet, påpeger de økonomiske vismænd.

Globalt lønpres

"Tidligere var det sådan, at når der blev for få ledige hænder, så ville lønnen stige. I dag er det dog muligt at hente flere ledige hænder fra udlandet, hvormed lønstigningerne begrænses. I en dansk kontekst (sammenhæng, red.) har det særligt været tilfælde siden udvidelsen af EU med de østeuropæiske lande," skriver vismændene.

Siden 2. kvartal 2013 er lønmodtgerbeskæftigelsen steget med omkring 15.000 personer. Men ifølge vismandsrapporten kommer 40 procent af beskæftigelsestilvæksten fra import af østeuropæisk arbejdskraft, mens yderligere 35 procent kommer fra arbejdskraft udenfor EU. Det har alt andet lige presset lønningerne blandt især ufaglærte og arbejdere i byggesektoren.

Et forhold, som de økonomiske vismænd ikke kommer ind på, men som også spiller ind i forhold til lønudviklingen, er den såkaldte outsourcing, det vil sige danske virksomheders udflytning af (dele af) produktionen til lavtlønslande. Truslen om at miste arbejdet ved outsourcing lægger også en dæmper på lønkravene i industrien, sådan som vi har set det inden for blandt andet fødevareindustrien.

Lønkvoten falder også som følge af, at en stadig større andel af den danske bruttoværditilvækst sker som følge af "merchanting" det vil sige danske virksomheders køb og videresalg af varer i udlandet, forklarer vismændene.

>> LÆS OGSÅ: Færre indvandrere forsørges offentligt

Omfordeling fra løn til profit

Og det er et ganske voldsomt fald, der er sket i lønkvoten, viser en opgørelse fra LO, der bygger på tal fra Danmarks Statistik. Fra 2009 til 2015 faldt lønkvoten fra næsten 66 procent til 53 procent af værditilvæksten. Det er et fald på hele 35 procent. Samtidig steg overskuddet i danske virksomheder fra 161 milliarder kroner i 2010 til 269 milliarder kroner i 2015 – en stigning på 67 procent.

LÆS OGSÅ: Mere til profit – mindre til løn

Når danske arbejderes købekraft ikke stiger i samme tempo som deres produktivitet, lægger det en dæmper på den hjemlige efterspørgsel. Det fremgår da også af vismandsrapporten, at den økonomiske vækst i Danmark hovedsagelig er drevet frem af en vækst i udenlandsk efterspørgsel på danske varer og tjenesteydelser.

Så længe den globale økonomi er inde i et økonomisk opsving, kan det forlænge opsvinget i Danmark. Men der er mange usikkerhedsmomenter, som kan resultere i nye tilbageslag, påpeger vismændene i deres halvårsrapport.