De ansatte på sygehusene i Region Nordjylland er lige nu kastet ud i en nedskæringsrunde, der er endnu værre end forventet. Det får dem til at slå alarm og kræve handling fra politikerne.

Den vogn, vi kører i, er punkteret på alle fire dæk.
Kirsten Højslet, sygeplejerske

– Nu må det stoppe. Hvornår bliver der taget politisk ansvar for, at vi har et sundhedsvæsen, der er så presset, at det har konsekvenser for patienterne og patientsikkerheden – og hvor de ansatte går ned med stress eller helt søger væk fra deres fag, siger Jytte Wester, formand for Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland.

>> LÆS OGSÅ: Pressede ansatte på sygehuse skal igennem en ny sparerunde

For en måned siden lød sparekravet i Region Nordjylland på 100 millioner kroner i 2018 og derudover seks millioner kroner på administrationen. 

Flere patienter

Nu skal der spares 149 millioner kroner på de nordjyske hospitaler til næste år.

Årsagen til det øgede sparekrav er ekstra mange patienter i år, samt stigende priser på medicin og lægelige artikler, forklarer Kirsten Højslet, der er fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne på Aalborg Universitetshospital. Her skal der spares hele 125 millioner kroner. 

– Medicinalfirmaerne tager helt ublu priser, og det har vi jo ingen som helst indflydelse på. Og så har vi fået flere patienter, blandt andet er antallet af fødsler steget voldsomt, og de ældre lever længere og har brug for mere behandling, siger Kirsten Højslet.

De voldsomme nedskæringer vil betyde, at der er vigtige opgaver, som ikke bliver udført. Allerede i dag er de ansatte pressede til det yderste og kan ikke nå det hele, oplyser fællestillidsrepræsentanten.

– Det kan være en patient, man ikke har tid til at hjælpe med at spise, og som så opgiver at få noget mad. Det er ikke godt for helbredelsen. Eller det kan være en patient, der skal have medicin fire gange i døgnet, men kun når at få de tre gange, fordi tiden skrider, siger Kirsten Højslet. 

Efter voldsomme nedskæringer i 2016 er der i dag næsten konstant overbelægning på Universitetshospitalets sengeafdelinger. Patienterne ligger tæt og har ikke meget privatliv, og plejepersonalet må kante sig rundt mellem sengene.

Samtidig får mange nyansatte, der ofte er nyuddannede, ikke den nødvendige oplæring. 

– Der er fine intentioner om oplæring, men der kan være op til et års ventetid på at komme på opstartkurset, fortæller Kirsten Højslet.

Flygter fra faget

– Noget af det værste er, at mange unge sygeplejersker forsvinder fra faget. De kan ikke holde ud at se sig selv i spejlet efter en vagt, fordi de ikke synes, de har gjort det godt nok. Og mange har ondt i maven og er bange inden en vagt, tilføjer hun.

De ansatte kræver handling fra politikerne på Christiansborg. Problemerne er ikke løst med at afskaffe kravet om, at produktiviteten hvert år skal stige med to procent, når der stadig skal spares.

>> LÆS OGSÅ: Protester og massivt pres fik fjernet to-procentskrav

– Vi har råbt op i flere år, men problemerne bliver bare større og større. Den vogn, vi kører i, er punkteret på alle fire dæk. regeringen kommer hele tiden med nye krav til os, men ikke med de nødvendige penge, så vi kan leve op til kravene. Regeringen bestemmer, hvad vi skal lave, og hvor mange penge, vi skal have. Når det ikke matcher, så ramler det, konstaterer Kirsten Højslet.

– Jeg er sikker på, at jeg taler på vegne af sygehusansatte over hele landet. Det er det samme overalt, tilføjer hun.

>> LÆS OGSÅ: Chefer på Rigshospitalet afviser nye sparekrav