05 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Dansk exit af EU åbner muligheder

Folkebevægelsen mod EU til landsmøde

Dansk exit af EU åbner muligheder

Et Danmark ude af EU åbner op for mere selvbestemmelse og demokrati - der blandt kan bruges til at bekæmpe social dumping og sikre trygge job.

FOTO: Folkebevægelsen mod EU
1 af 1

Hvis Danmark træder ud af EU, åbner der sig en række muligheder.

Det understregede Folkebevægelsen mod EU's medlem af EU-parlamentet, Rina Ronja Kari, da hun som den første fik ordet på bevægelsens landsmøde, der løber af stabelen i Aarhus denne weekend.

Vi har allerede mange bud og mange konkrete ønsker til, hvordan et samarbejde med EU skal se ud efter et daxit.
Rina Ronja Kari

Hun henviste til, at briterne med deres brexit har åbnet en række muligheder for selv at bestemme, hvordan de vil indrette deres land.

– Ved at vælge EU fra, valgte de også en masse ting til. Først og fremmest valgte de mere demokrati til. Og de valgte også internationalt samarbejde til. Det er helt forkert at forsøge at afskrive briternes valg som et projekt om at isolere sig. De vil gerne samarbejde, men der skal være plads til demokrati, understregede Rina Ronja Kari.

Hun påpegede blandt andet, at det var brexit, som skabte muligheden for, at Labour ved parlamentsvalget kunne stille kravet om at gennationalisere jernbanerne.

– I EU, som med adskillige jernbanepakker har drevet privatiseringer frem, vil sådan et løfte få det svært.

Gennemarbejdede alternativer

Folkebevægelsen mod EU skal opstille gennemarbejdede alternativer til EU, så borgerne kan se de mange muligheder udenfor EU.

– Vi har allerede mange bud og mange konkrete ønsker til, hvordan et samarbejde med EU skal se ud efter et daxit. Vi ønsker, at borgerne stadig kan rejse mellem landene for at arbejde, bo, studere og så videre. Men vi ønsker samtidig, at vi har alle muligheder for at bekæmpe social dumping. Det skal være muligt at byde nye arbejdstagere velkommen, og samtidig sikre dem samme vilkår som deres lokale kollegaer, sagde Rina Ronja Kari.

Folkebevægelsen ønsker også et tæt handelssamarbejde med de andre EU-lande.

– Men vi skal kunne opsætte mere ambitiøse mål for at beskytte miljøet og forbrugerne imod farlige kemikalier. Vi accepterer ikke den frie bevægelighed af kapital og tjenesteydelser som noget altid gældende. Når der er en konflikt mellem det indre marked og kampen for at bekæmpe skattely eller vores demokrati, skal det ikke være det indre marked, der vinder, lød det fra Rina Ronja Kari.

Brug for en bred bevægelse

Men hvordan gødes jorden for, at en dansk udmeldelse bliver mulig. Den debat tog Folkebevægelsen mod EU hul på i beretningsdebatten lørdag eftermiddag. 

– Briternes nej var en gamechanger. Vi står i en postiv situation. Briterne har vist, at det er muligt at komme ud af EU. Det skal vi bruge. Vi skal styrke Folkebevægelsen, så vi får flere medlemmer. Vi skal bruge vores energi til at samle en bred bevægelse, lød det fra Hans Hansen fra Esbjerg-komiteen.

Også Carl Aage Jensen fra Amager mente, at der er skabt en ny situation med Brexit.

– Fra at være et langsigtet mål, så er spørgsmålet om en udmeldelse et aktuelt spørgsmål. Men en dansk udmeldelse kommer ikke af sig selv. Vi skal skabe en bevægelse, hvor vi diskuterer, hvad daxit betyder, og hvordan kan vi gøre det muligt. Folkebevægelsen skal have mere bredde. Men også hele bevægelsen udenfor Folkebevægelsen skal med for at skabe en reel base for en dansk udmeldelse, sagde Carl Aage Jensen fra Amager.

Karen Sunds fra Djursland-komiteen understregede, at Folkebevægelsen har et kæmpe potentiale:

– Enten får vi bygget en bred bevægelse op, eller også er der andre der gør det. Folkebevægelsen skal mangedoble sin medlemsskare. Og så skal vi have bredt diskussionen ud. Det gælder om at få uddannet meningsdannere og få viden ud til befolkningen, lød det fra formanden for Djursland-komitéen, Karen Sunds.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. okt. 2017 - 14:29   28. okt. 2017 - 19:20

Folkebevægelsen mod EU

ml@arbejderen.dk
Landsmøde 2017 - Folkebevægelsen mod EU
  • Folkebevægelsen mod EU holder landsmøde i Aarhus 28.-29. oktober 2017. 162 delegerede deltager.

  • Siden sidste landsmøde har Folkebevægelsen mod EU fået 450 nye medlemmer. I alt har Folkebevægelsen næsten 3500 individuelle medlemmer og 20 kollektive medlemmer. Det er en nettofremgang på cirka 100 på et år. Folkebevægelsen har cirka 100 lokalkomitéer og kontaktpersoner over hele landet.

  • I alt 183.493 danskere stemte på Folkebevægelsen mod EU's liste N ved EU-parlamentsvalget den 25. maj 2014. Det svarer til 8,1 procent af de afgivne stemmer og sikrede ét mandat i Parlamentet. Det er det bedste valgresultat i 20 år.