For Karl Marx var det vigtigste ikke at fortolke verden, men at finde nøglen til dens forandring. Dette er omdrejningspunktet i instruktøren Raoul Pecks film, Den unge Marx, som har premiere i disse dage samtidig med 100-året for Oktoberrevolutionen i Rusland.

Spontane kampe og utopiske forestillinger om, at alle mænd er brødre, er ikke nok til at forandre verden.

Raoul Peck har kastet sig ud i en vigtig opgave med at få fortalt, hvordan "Det kommunistiske Manifest" blev til. Alene af den grund bør hans film have stor opmærksomhed.

Filmen om unge Marx viser, hvordan arbejderklassen fik et skrift i hånden, der kunne forklare verden og klassens egen stilling og mulighed for at ændre verden grundlæggende. Spontane kampe og utopiske forestillinger om, at alle mænd er brødre, er ikke nok.

"To unge tyskere ændrer den opfattelse – og forvandler dermed kampen og verdens fremtid." Således præsenterer Raoul Peck os for Karl Marx og Friedrich Engels i filmens indledning.

Industri og arbejdere i anmarch

Vi møder den unge Marx i 1840’ernes Europa, en tid præget af den fremvoksende industri og arbejderklasse. Kongernes og adelens magt vakler, der er sult, kriser og oprør i Europa, også i Danmark.

Kapitalisterne og borgerklassen er parate til at vælte konge og adel, men samtidig skaber de selv den nye klasse, arbejderne. I ræset efter at skaffe sig profit på arbejdernes kraft holder de dem nede i sult, fattigdom, slid og arbejdsulykker og børnearbejde. Det skaber en ny klassemodsætning.

Fagforeninger bliver dannet, men der er for mange romantiske tanker og illusioner. Det er jo en helt ny klassekamp, og den skal erfares og analyseres.

Den unge Marx er så heldig at møde den lige så unge Friedrich Engels. Dette møde fremstilles som lidt af en hanekamp, men undervejs kommer der grundlæggende diskussioner om ejendomsret, økonomi og samfundsklasser.

Engels er søn af en kapitalist med fabrikker i både England og Tyskland. Marx baggrund får vi ikke så meget at vide om.

Tanker spejles for lidt i handling

Filmens svaghed er, at den bliver indforstået. De mange diskussioner mellem Marx og Engels overfor Proudhon, Bakunin, Weitling, og hvad de alle sammen hedder, bliver ikke spejlet i de kampe, der foregår i industrien eller i samfundet på den tid.

Der er få eksempler på, hvordan de fattige jages for at samle råddent brænde, eller hvordan arbejderne standser produktionen, da en kvinde har fået fingrene revet af. Bare ikke nok til at virke overbevisende som drivkraft for Marx og Engels.

"Det Kommunistiske Manifest" udkom første gang i februar 1848.

Marx og finanskriserne

Raoul Peck er inspireret til sin film på grund af den fornyede interesse for Karl Marx’ videnskabelige teorier efter de seneste store finansielle kriser. Da der er gået 25 år efter murens fald, må det være muligt at studere hans værker uden at skulle stilles til ansvar for, hvordan de måtte være blevet brugt i det tyvende århundrede.

Rauol Peck har som instruktør haft stor succes med filmen "I’m not your negro", der havde premiere i Danmark i september. En film om den amerikanske forfatter og aktivist James Baldwin. Tidligere har Peck lavet film om Lumumba, leder i Congo efter befrielsen fra Belgien i 1960.