Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) var en glad mand, da han før sommerferien fik vedtaget en moderniseret planlov i Folketinget med støtte fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.
>> LÆS OGSÅ: Moderniseret planlov tilpasser til liberalisering
I Aarhus vakte loven til gengæld ikke glæde, da det gik op for byens investorer og politikere, at den nye lov hindrer, at der kan bygges høje boliger i visse områder af byen.
Planloven angiver, hvordan regioner og kommuner kan og må disponere i kommunal- og lokalplaner for arealerne i deres område.
Den nye planlov har fået en bestemmelse om – efter pres fra Dansk Industri – at der skal kunne være åbne vinduer uden risiko for lugtgener fra virksomheder i alle nye boliger. Intentionen har været at sikre virksomheder og deres udvidelsesmuligheder, selv om deres produktion ind imellem kan give lugtgener.
– Det betyder, at man ikke kan bygge boliger alle de steder, hvor det lugter. Og det bliver en stor udfordring for byudviklingen af blandt andet resten af Aarhus Ø og af området omkring rutebilstationen, siger chefen for kommunens afdeling for Bolig og Projektudvikling, Bente Lykke Sørensen, til Århus Stiftstidende.
Lokalpolitikere kræver loven ændret
"Lugtloven", som den nye bestemmelse er blevet døbt, har fået de aarhusianske politikere og investorer helt op i det røde felt, da en række planlagte projekter med høje huse nu falder på gulvet. Byrådsmedlemmer fra blandt andet S, V og K kæmper nu ihærdigt for at få Folketinget til at ændre den nye planlov.
– Vi gør alt, hvad vi kan, for at få Christiansborg til at rette op på det her, så vi undgår de store konsekvenser, paragraffen vil få for byudviklingen i Aarhus og en række andre byer, sagde teknisk rådmand Kristian Würtz (S) til Århus Stiftstidende først i oktober.
Venstres leder i Aarhus Byråd, rådmand Bünyamin Simsek, var helt på linje:
– Jeg prøver af alle kræfter at få Venstre på Christiansborg til at ændre lugtparagraffen sammen med de øvrige partier, der står bag moderniseringen af Planloven. Og jeg møder stor lydhørhed. Ingen har formentlig, da loven blev vedtaget, været klar over, at paragraffen ville få milliardstore konsekvenser for en række byer, sagde Bünyamin Simsek.
Indtil videre er det dog ikke lykkedes for de aarhusianske lokalpolitikere at få lydhørhed på Christiansborg
Erhvervsminister Brian Mikkelsen skriver i et svar til borgmester Jacob Bundsgaard (S) torsdag 2. november: "Jeg har(..) forelagt jeres ønske for forligskredsen bag aftalen om Danmark i bedre balance. Der var dog ikke i forligskredsen opbakning til at gå videre med en ændring af planloven på dette område".
Kommunisterne bakker op
Kommunistisk Fællesliste hilser imidlertid loven velkommen. Byrådet har givet alt for mange dispensationer til byens investorer, påpegede listens to spidskandidater, Per Nielsen og Hans Nielsen, for nylig i en kronik, efter at de havde søgt aktindsigt i projektet Frederiks Plads i Aarhus, hvor bygherre og politikere i skøn samdrægtighed fik ændret lokalplanen, så der kunne bygges en boligblok på 25 etager.
"Det er endnu en gang bekræftet, at det er investorerne, der bestemmer byens udvikling. Stiftens debatside viser, at vi ikke er de eneste, der er kommet til det resultat. Det er nuværende og kommende aarhusianere ikke tjent med", skrev de to spidskandidater.
>> LÆS OGSÅ: Byen skal tilbage til borgerne
Efter lugtloven, som i lokalpressen er blevet døbt "hovsaparagraffen", er blevet kendt, ser det imidlertid ud til, at højhusprojektet på Frederiks Plads må skrinlægges.
"Vores opfattelse er, at borgerne vil se "hovsaparagraffen" som en sikring af et godt boligmiljø, hvortil hører, at man kan slå vinduerne op og få frisk luft i lungerne. I tilgift vil paragraffen støtte bevarelsen af det Aarhus, vi holder af", skriver Hans Nielsen og Per Nielsen i et læserbrev, som for nylig blev bragt i Århus Stiftstidende.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278