Troubadouren Pia Raug og unge genfortællere af tre Spanien-frivillige brødres historie modtog årets fondspris i en sprængfyldt Krudttønden på Østerbro 19. november.

- Det afgørende er, at det her er krigerne selv, de frivillige, der ucensureret får ordet.
Poul Henrik Jensen, forstander

Stærk og sensitiv, professionel og spontan, poetisk og fanden-i-voldsk, skarp og følsom, indigneret og kærlig, indadvendt og social. Sådan cirka var nogle af de modsætninger eller yderpunkter, hvormed Else Hammerich karakteriserede Pia Raug i sin stærkt personlige motivering for tildelingen af årets Gelsted-Kirk-Scherfig Pris til sangerinden.

"En fornemmelse af, at det menneske, som på én gang kan rumme den lille pige, den voksne kvinde og den gamle kone, har formået at bevare en lille del af den blå månes dal i sig, og derfor er i besiddelse af en hemmelighed, som kan forvandle tilværelsens enkle øjeblikke til noget, der rækker langt ud over bare det at forbruge tid, og som fra tid til anden kan male en tilsyneladende grå virkelighed med en magisk pensel".

Sådan har Pia Raug skildret oplevelsen af James Hiltons roman "Tabte Horisonter" i sin barndom. Følelser hun har taget med sig hele livet og også satte ord og sange på denne aften i Krudttønden på Østerbro. Først med Inger Christensens "Dét", dernæst Jan Toftlunds barske og usentimentale "Kræft" og endelig Chr. Richardts "Altid frejdig". I et bevæget mentalt rum samlede hun os tilhørere.  

En ægte troubadour er Pia Raug, med et omskifteligt, omflakkende liv, hvor hun fra starten sagde nej til den glamour og kommerciel presse-lir, som omgav hendes jævnaldrende Anne Linnet, Lis Sørensen og Sanne Salomonsen. Men samtidig en fast modstander af krig og social ulighed, på et tidspunkt opstillet på den EU-kritiske Juni-bevægelses liste, og gennem mange år forkæmper for de udøvende kunstneres ret til "salt til ægget i en digital verden, hvor USA´s multinationale styrer".

Og nu er hun så vendt tilbage til scenen med sange, foredrag og workshops. I sidste måned  var det "vist første gang, jeg er blevet inviteret til at synge blandt mine kolleger", da hun gav koncert for Dansk Artistforbunds medlemmer. Efter mere end 40 år på farten.

Tre brødre dengang

"Brødrene Nielsen" er bogen om tre brødre, der som de første danskere drog til Spanien som frivillige i kampen mod Franco-diktaturet. Fire unge danskere Albert Scherfig, Charlie Krautwald, Daniel Madsen og Nadia Zarling har genfortalt deres historie gennem formidling af deres breve og et væld af fotos. Poul-Henrik Jensen, bestyrelsesmedlem i Gelsted-Kirk-Scherfig-Fonden og forstander for Jyderup Højskole, motiverede fondens anden pris:

- Det afgørende er, at det her er krigerne selv, de frivillige, der ucensureret får ordet. De stod ved drejebænken og sagde: hvorfor ikke?, sagde han. Endnu inden DKP, som de alle var medlem af, gav grønt lys, tog de deres cykler og drog af sted. Politikerne og medierne kaldte det "et internt spansk anliggende" og fyldte i stedet spalterne med Hitlers Olympiade-show i Berlin i 1936. Kun Arbejderbladet og mindre tidsskrifter skrev, at den spanske borgerkrig var forspillet til Anden Verdenskrig.

- I har givet de Spaniens-frivillige deres egen stemme, fortsatte han. For bogen handler ikke om ledernes anvisninger. Den handler om de tres tanker og følelser, som de kommer til udtryk i brevene. Om nok at hæve den røde fane, men også om sygdom, sult, død, lyst til desertering - og om hjemlængslen efter familie og venner. Og, som også prismodtagerne sagde det i deres takketale, står også brevvekslingen med moren til de tre, med hendes bekymring og støtte-trods-alt, stærkt.

I 13 år var de tre engageret i kampen mod fascisme og reaktion. Først gennem Arbejderværnet mod de danske skråremme, siden Spanien, og efter nazi-besættelsen af Danmark blev de som medstiftere af BOPA sabotører. De blev traumatiserede og den yngste, Aage, betalte den ultimative pris, da han blev tortureret ihjel af Gestapo. Samtidig er brevene også et tidsbillede på en fattig arbejderfamilies forhold med ni børn i en lille lejlighed i Skyttegade, og prismodtagerne udtrykte deres tak til Nielsen-brødrenes familie, hvorfra de havde modtaget mange ukendte breve og fotos.

Danmark i dag

Den officielle historie har dengang og siden ikke talt meget om Staunings beundring for Hitler-tysklands opstigen, om kriminaliseringen af de Spaniens-frivillige, indespærringen og deporteringen af kommunister til kz-lejre, tvangsudskrivning af arbejdere til Nazityskland og samarbejdspolitikernes opfordring til at angive sabotører.

I dag er der grund til at markere 100-året for Oktoberrevolutionen. Med parolerne om fred, brød og jord gjorde den ende på krigen og gav verdens arbejdere et håb om en fremtid uden fattigdom, ulighed og udbytning. Og det var, hvad Carsten Andersen, formand for Aarhus mod Krig og Terror, gjorde i sit indlæg. Her fastslog han, at det så langt fra var et "elitært kup, men et folkeligt oprør". I dag er en parallel førkrigs-udvikling i gang med den morderiske dansk krigsindsats i Mellemøsten i USA´s og NATO´s sold. Og en anti-russisk milliardoprustning, parret med drastiske sociale nedskæringer, som gør Danmark til bombemål fjernt fra USA´s jord.

Dette kræver oprør i tanke og handling. Den stille eftertænksomhed, stod Pia Raug for til sidst...