En person, som bliver dømt for banderelateret kriminalitet, skal – oveni i sin fængselsstraf – også kunne forbydes at færdes og opholde sig i en eller flere kommuner i minimum et år og op til ti år. Det vedtog regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet i sidste uge som en del af den såkaldte bandepakke.

>> LÆS OGSÅ: Justitsminister vil sætte hårdt ind med opholdsforbud

Hvis man forbyder folk at vende tilbage, så afskærerer man dem fra deres netværk og familie, som kan have en positiv virkning i forhold til at bryde med deres kriminelle fortid.
Erik Kaastrup-Hansen, socialchef, Aarhus 

Konsekvensen er, at det bliver sværere at komme ud af kriminalitet, mener blandt andre Det Kriminalpræventive Råd, som er en af flere organisationer, der har afgivet kritiske høringssvar.

–  Det gør ikke noget positivt for resocialiseringen at blive skilt fra din familie og dem du elsker, siger specialkonsulent hos Det Kriminalpræventive Råd, Anders Rasmussen til Arbejderen.

– Hvis en løsladt har eksempelvis børn, familie, arbejde og en lokal fritidsklub eller en god mentor i komunen, så er det vigtigt at bygge videre på alle disse positive ting. Det er det lokale netværk, der er alternativet til det kriminelle netværk, 

Kompleks virkelighed

Også Foreningen Socialchefer i Danmark advarer mod loven:

– Vi er bekymrede for, at hvis man forbyder folk at vende tilbage, så afskærerer man dem fra deres netværk og familie, som kan have en positiv virkning i forhold til at bryde med deres kriminelle fortid. Vi risikerer at fastholde folk i et kriminelt netværk, fordi det er det, der er, hvis vi afskærer folk fra en præventiv, resocialiserende indsats, siger Erik Kaastrup-Hansen til Arbejderen.

Han er chef i Aarhus Kommunes social- og beskæftigelsesforvaltning og formand for temagruppen Børn og Unge i Foreningen Socialchefer i Danmark.

– Jeg frygter, at logikken bag det her lovforslag er, at man "bare" kan melde sig ud. Sådan er det ikke. Virkeligheden er mere kompleks. Der skal en lang og sej indsats til, der handler om at sikre et alternativt netværk og job, uddyber Erik Kaastrup-Hansen.

Ret til familieliv

Institut for Menneskerettigheder understreger, at opholdsforbuddet kolliderer med retten til bevægelsesfrihed. Både Den Europæiske Menneskeretskonventiong og FN's konvention om borgerlige og politiske friheder slår fast, at personer, der opholder sig lovligt på en stats område, har ret til at færdes frit inden for dette og til frit at vælge sit opholdssted.

– Det er et meget indgribende forslag, der både berører retten til bevægelsesfrihed og retten til et familieliv, siger monitoreringschef Christoffer Badse til Arbejderen.

– Hvis man i vid udstrækning vil gribe ind i folks bevægelsesfrihed, så skal det i denne sammenhæng være for at afværge en konkret fare. Men hvis en person har siddet i fængsel i flere år, så kan være det svært at få øje på, at han skulle udgøre en konkret fare. Derfor risikerer indgrebet at gå videre, end hvad der er nødvendigt, og det er derfor, at  løbende domstolskontrol er særlig vigtigt her.

– Et opholdsforbud er i virkeligheden en hård, ekstra straf. Hvis du får en dom på ti år, som du først afsoner, og efterfølgende får et opholdsforbud i en eller flere kommuner på ti år, så når du op på i alt tyve år, hvor du ikke kan færdes i dit område, hvor du måske har familie og bolig.

Justitsministeren lægger op til, at forbuddet skal håndhæves meget restriktivt. Der kan gives dispensation til begravelser – men ikke til børnefødselsdag eller jul.

– Det er svært at få øje på, hvordan myndighederne vil administrere denne praksis, og samtidig leve op til de internationale forpligtelser om retten til fri bevægelse og retten til et familieliv, hvis en dømt eksempelvis ikke kan hente sit barn i børnehaven hver uge og ikke kan komme til fødselsdag, siger Christoffer Badse.