Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen har ført til næsten en fordobling i antallet af fattige børn i Danmark.

Mange børn møder ind på SFO'en om morgenen kun for at få morgenmad.
Berit Ebbe, pædagogisk leder

Før integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet blev indført i henholdsvis 2015 og 2016 var der 8400 fattige børn målt efter den fattigdomsgrænse, som SRSF-regeringen indførte. Grænsen er efterfølgende afskaffet af Løkke-regeringen.

Kontanthjælpsloftet øger antallet af fattige børn med 5300, mens integrationsydelsen betyder 1700 flere fattige børn, viser regeringens egne beregninger. Der er ikke beregninger på konsekvenserne af 225-timers-reglen.

>> LÆS OGSÅ: Børn i fattigdom – nej tak

Det betyder at antallet af fattige børn er oppe på 15.400 efter den ret skrappe definition på fattigdom, som den tidligere fattigdomsgrænse var udtryk for. 

Stigende problem

Der var fokus på konsekvenserne for det stigende antal fattige børn, da tænketanken Cevea afholdt Ulighedens Topmøde i tirsdags. Udover statistiske data og diverse forskningsresultater fik deltagerne også beretninger fra nogle af de fagfolk, som møder de fattige børn i hverdagen.

Berit Ebbe er pædagogisk leder i skolefritidsordningen (SFO) Maglegården i Ballerup og møder et stigende antal fattige børn.

– De sidste to, tre, fire år er der blevet mere og mere forskel på, hvad familierne har råd til, og hvilke muligheder, børnene har. Vi ser det i forhold til børnenes tøj, mangel på madpakker og at mange siger nej tak til at deltage i fødselsdage, fordi de ikke kan have en gave med, siger Berit Ebbe.

– Mange børn møder ind på SFO'en om morgenen kun for at få morgenmad. Det prioriterer vi højt, for at give børnene en god start på dagen, tilføjer hun.

En stor del af de fattige børn har indvandrerbaggrund. Berit Ebbe oplever, hvordan de bliver sat udenfor fællesskabet og i stedet finder sammen med andre i samme situation.

– Så finder man sammen om at være tokulturel i stedet for at være sammen med nogen, der har samme interesser som en selv. Det betyder, at de fastholder et billede af sig selv, som ikke er givtigt i et dansk samfund, konstaterer Berit Ebbe.

Hun oplever, at det i en presset hverdag med begrænsede ressourcer bliver stadig sværere at sikre den nødvendige indsats i forhold til de udsatte børn.

Skæv skolereform

Samme oplevelse har Pia Tjagvad, der er lærer på Trekløverskolen i Frederikssund. 

– De her børn er ofte i dårligt humør, de er mere sarte end andre, kan ikke tåle drillerier, de kan fline helt ud og det får andre børn til at tage afstand fra dem. Ekstra hænder kan bøde på det og skabe en bedre dag, men vi er pressede, fortæller Pia Tjagvad.

– Den nye skolereform skulle jo mindske den sociale arv. Men, når der er færre lærere til at løse flere opgaver, spænder reformen lidt ben for sig selv. Oveni tvangsinkluderer man børn med forskellige udfordringer, samtidig med at man fjerner de eksperter, der har arbejdet med dem i andre tilbud, tilføjer hun.

Torben Tranæs, forskningschef ved Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, fortæller om forskningsresultater, der viser, at unge, der vokser op i fattigdom, får mindre uddannelse end andre unge, har lavere indkomst og større risiko for at ende på førtidspension eller andre overførselsindkomster. 

>> LÆS OGSÅ: En opvækst i fattigdom præger et barn for livet

Jo flere år i barndommen på lavindkomst, des dårligere klarer man sig som voksen.