Spørgsmålet om, hvorvidt der findes fattige i Danmark og om fattigdomsbegrebet i det hele taget, har raset i årevis.

Venstre-regeringen skrottede således for to år siden den fattigdomsgrænse, som blev indført af den forrige regering i sommeren 2013.

Det overvejende flertal af kontanthjælpsmodtagere er på en social ydelse, fordi de er alt for langt væk fra arbejdsmarkedet.
Jann Sjursen, Rådet for Socialt Udsatte

Nu viser beregninger fra den borgerligt-liberale tænketank Cepos, at hvis man følger den afskaffede fattigdomsgrænse, så bliver der flere og flere fattige i Danmark. Fra 2015 til 2016 er der sket en stigning på cirka 2600 personer, så der i 2016 var cirka 50.000 relativt fattige i Danmark.

– Der er ingen tvivl om, at integrationsydelsen er en stærkt medvirkende faktor, siger cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen giver Cepos ret i, at de mange reformer har sendt flere ud i fattigdom.

Det bliver endnu værre

– Og regeringens politik vil blot yderligere forstærke udviklingen, siger Jann Sjursen til Arbejderen.

Han fremhæver konkret den bandepakke, som regeringen - med stemmer fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti - vedtog i sidste uge. Pengene til bandepakken, der koster cirka 90 millioner kroner om året, skal tages ved at skære i flygtningefamiliers børnecheck.

– Dermed rammer man flygtningebørnene, én af de mest udsatte grupper i samfundet, siger Jann Sjursen.

Ifølge Justitsministeriet kan der frigøres 1,6 millioner kroner i 2018 ved at forringe en række familiers børnecheck. beløbet vil være stigende til cirka 77 millioner kroner fra og med 2024. Justitsministeriet vurderer, at det til den tid vil berøre omkring 19.500 børn.

Mads Lundby Hansen nævner at også kontanthjælpsloftet medvirker til, at flere falder ind under katagorien relativt fattige. I forlængelse heraf lyder det fra Cepos-økonomen:

– Man skal huske på, at kontanthjælpsloftet får flere i arbejde.

Flertallet bliver bare fattigere

Formanden for udsatterådet vil ikke afvise, at nogen hårdere presset på økonomien end ellers måske kommer i arbejde, eller at nogen måske kommer før i arbejde end ellers.

– Men som også regeringens egne tal viser, gælder det et fåtal. Det overvejende flertal af kontanthjælpsmodtagere er på en social ydelse, fordi de er alt for langt væk fra arbejdsmarkedet. Dem kan man true nok så meget, de kommer bare endnu længere ud over kanten og bliver endnu fattigere end de er i forvejen, mener Jann Sjursen. 

Den skrottede fattigdomsgrænse definerede en fattig person som en, der tre år i træk har haft en indkomst under 50 procent af medianindkomsten, ikke er studerende og har en opsparing på mindre end 100.000 kroner. Grænsen blev reguleret efter antal personer i en husholdning. Man blev betragtet som fattig, hvis man havde en indkomst på 103.200 kroner om året, mens grænsent for to personer lå på en indtægt på tilsammen 156.400 kroner.

– Den relative fattigdom er et gennemsnit over tre år. Derfor siger den såkaldte lavindkomstgruppe efter et år mere om den førte politik på kort sigt, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen og bemærker, at antallet af personer i lavindkomstgruppen fra 2015 til 2016 steg med 24.000 til 194.000 personer. Det svarer til en stigning på cirka 14 procent.

Ministeren i samråd

Cepos bekræfter, hvad oppositionen i folketinget hele tiden har sagt: Kontanthjælpsloft, 225 timers regel og integrationsydelse fører til øget fattigdom, siger Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen.

Han vil nu kalde beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i samråd med krav om, at han giver en undskyldning.

– Jeg synes, ministeren skylder oppositionen en undskyldning. Vil han omsider indrømme, at vi har haft ret hele tiden, som de tørre tal viser. Eller vil han virkelig påstå, at Cepos tager lige så meget fejl, som han mener, at vi gør i oppositionen, spørger Finn Sørensen og giver selv svaret:

– Jeg er bange for, at ministeren vil fastholde, at kontanthjælpsloftet fører til, at flere kontanthjælpsmodtagere kommer i arbejde. 

Ingen dokumentation

Ifølge Finn Sørensen har Troels Lund Poulsen tidligere indrømmet, at han faktisk ikke kan dokumentere, at folk får arbejde, hvis man skære ned på deres sociale ydelser.

– Nu må al den snak forstumme, lavere ydelser til de ledige skaber ikke flere arbejdspladser. Det er på tide, at ministeren og hele den borgerlige flok går til bekendelse. Fattigdomsydelserne tjener kun to formål: At skaffe penge til skattelettelser som især kommer de højst lønnede til gode, og at presse mindstelønnen, siger Finn Sørensen.