"Kærlighed i krig og kaos" . Som titlen på denne bog af Aksel V. Carlsen angiver, er der tale om en slags kærlighedsroman. Ikke kun mellem beretningens to hovedpersoner, men en kærlighed, der rækker ud til folket, vennerne, landet – ja til alle verdens folk.

Erik kommer til det bombehærgede Rostock, til den samme arbejdslejr som Dusja er ankommet til.

Erik og Dusja er Aksel V. Carlsens forældre. Han har samlet deres beretninger og sammenskrevet dem. Han er selv en af bogens personer.

Bogen følger en kronologi, der begynder med den Ukrainske pige Dusjas barndom. Beskrivelserne går helt tilbage til 1920'ernes kollektiviseringer, kampen imod godsejerne - kaldet kulakkerne, hungersnøden 1932-33, krigsudbruddet 1941 og tvangsudskrivningen af øst-arbejdere til arbejdslejre i Det Tredje Rige.

Først og fremmest om en lykkelig barndom for Dusja i en ung stat med et rigt socialt og kulturelt liv, blandt familie og venner. I 1942 er det hendes tur. Hun sendes til Biesstow nær Rostock som civil krigsfange.

Vi springer nu til Danmark, hvor vi følger arbejderdrengen Erik i hans ungdom, i 1930'ernes København. Han kæmper sig igennem med forskellige job. Han bliver tidligt medlem af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. I januar 1943 tvinges han til at tage til Tyskland som fremmedarbejder. Erik kommer til det bombehærgede Rostock, til den samme arbejdslejr som Dusja er ankommet til.

Unik øjenvidneberetning

Perioden i arbejdslejren fra januar 1943 til april 1945, hele 28 måneder, er en skildring båret af håb, sammenhold og kamp. Deres arbejde i køkken og ved oprydning i bombekratrene bringer Erik og Dusja sammen som par.

Erik og Dusja flygter sammen med to andre dansk/sovjetiske par. De kommer til Danmark og oplever befrielsen i 1945.

De bliver gift og får sønnen Aksel og senere datteren Sonja. Vi får en detaljeret beskrivelse af venskaber, arbejde – men også af de store verdenspolitiske begivenheder. De er begge aktive i Danmarks Kommunistiske Parti, fredsarbejdet, venskabet med Sovjet, og de deltager i flere ungdomsfestivaler rundt om i verden. Erik tager studenterkursus.

Til dels på grund af antikommunismen modnes en beslutning om at emigrere til Sovjet, til Shdanov i Ukraine i 1956. Denne del af fortællingen udgør sammen med Dusjas ungdomsbeskrivelser en unik øjenvidneskildring af hovedtrækkene af Sovjetunionens historie. En førstehåndskilde.

I Shdanov bor de hos nogle venner, som de kender fra arbejdslejren. Senere flytter de til Moskva, hvor Erik får job ved Moskva Radios danske redaktion, og Dusja bliver også ansat her som korrekturlæser. Sønnen Aksel læser samtidig historie. Radioen er centrum for deres arbejde og politiske virke. De er tolke, politiske kommentatorer, "brobyggere", Danmarks uofficielle ambassadører i Sovjet.

Tilbage til Danmark

Tiden med Perestrojka og Glasnost 1986-91 beskrives i optimistiske vendinger, men efter Jeltsins statskup i december 1991 flytter familien til København, og her fejrer Erik sin 70-års fødselsdag. De vender tilbage til trange kår, men de er igen i første række i klassekampen, i DKP og Enhedslisten. Erik dør 9.10.04.

Bogen slutter med en skildring af Dusjas engagement i kampen imod Irakkrigen og imod militær aggression over for Rusland.

Som jeg startede med at understrege, handler bogen om kærlighed, om arbejderklassens kamp og international solidaritet. Et liv i klassekampens tjeneste – et forunderligt rigt liv.

En varm tak til Aksel V. Carlsen.