Danmark sender et fuldt udrustet krigsskib, en helikopter og 180 soldater til Middelhavet. Det besluttede et flertal i Folketinget i går eftermiddag.

Hvad vil der ske, hvis de danske krigsskibe samler flygtninge op?
Nikolaj Villumsen, Enhedslisten

Det danske krigsskib skal i hele 2018 være en del af NATO's Operation Sea Guardian i Middelhavet, og har grønt lys til at anvende magt til at gennemføre samtlige opgaver.

Formålet med operationen er blandt andet at opbygge og vedligeholde NATO's maritime situations- og trusselsbillede i Middelhavet, bekæmpe maritim terror gennem overvågning og bording af skibe samt at træne maritime specialoperationsstyrker i regionen. 

Skibet skal også sikre sejladsen i Middelhavet og eskortere civile, håndhæve forbud mod transport af specifikke personer eller materialer samt beskytte kritisk infrastruktur som eksempelvis havne.

Bredt mandat

– Enhedslisten er lodret imod at give NATO et så vidtgående mandat, som regeringen gør med indsættelsen af et krigsskib, helikopter og specialstyrker i NATO's Operation Sea Guardian i Middelhavet, siger Enhedslistens udenrigsordfører, Nikolaj Villumsen, til Arbejderen.

– Vi er dybt bekymrede for, om mandatet for krigsskibet er så bredt, at det kan indsættes i andre landes farvande uden tilslutning fra disse landes regeringer. Vi kan ikke få klare svar på, i hvilke tilfælde og hvor skibene skal indsættes. Sporene skræmmer. Se eksempelvis blot på, hvordan NATO brød FN-mandatet i Libyen med det nuværende kaos til følge.

"Der er ikke på forhånd truffet beslutning om, i hvilke situationer og i givet fald hvilke områder operationen kan udvides til at omfatte", skriver forsvarsministeren i et svar til Folketinget.

I samarbejde med EU

Operation Sea Guardian skal ifølge konklusionerne fra NATO-topmødet i juli 2016 foregå i tæt samarbejde med EU's grænseenhed Frontex og understøtte EU's Operation Sophia, der er under anklage for at være skyld i, at der er flere mennesker, der dør i Middelhavet.

Forsvarsministeren vil ikke svare på, hvad der skal ske med eventuelle flygtninge, som det danske krigsskib samler op.

"Forsvarsministeriet vil efter inddragelse af relevante myndigheder, herunder Justitsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet, i konkrete tilfælde tage stilling til, hvor nødstedte flygtninge opsamlet under Operation Sea Guardian kan ilandsættes", skriver ministeren i et svar til Folketinget.

– Det er foruroligende, at regeringen vil indsætte danske militære skibe uden klare retningslinjer for, hvordan de skal håndtere nødstedte mennesker på flugt. Hvad vil der ske, hvis de danske krigsskibe samler flygtninge op? Vil de blive sendt tilbage til Erdogans Tyrkiet, der end ikke har ratificeret flygtningekonventionen fuldt? Eller til den helt igennem brutale flygtningesituation i Libyen, spørger Nikolaj Villumsen.

– NATO er en militæralliance – og krigsskibe kan ikke løse den humanitære krise i Middelhavet, hvor mere end 3000 druknede i 2017 på vej mod Europa. Danmark bør afhjælpe denne tragiske situation fremfor at lægge alle æg i NATO's kurv, mener Villumsen.

Kun Enhedslisten og Alternativet stemte imod at sende krigsskibet afsted til NATO-operationen.

Få minutter efter vedtog det samme flertal – pånær SF – at sende flere soldater og et transportfly til kampen mod IS i Irak og Syrien.