På onsdag inviterer Folketingets beskæftigelsesudvalg til åben høring om den stærkt udskældte reform af førtidspension og fleksjob.

I Europluspagten står der, at landene skal begrænse førtidspensionsordninger. 

Høringen falder sammen med, at partierne bag reformen er i gang med at evaluere den nu fem år gamle reform. 

Presset for ændringer er voldsomt efter utallige beretninger om mennesker, der er kommet i klemme i reformen, dødeligt syge, der ikke kan få førtidspension, syge der bliver endnu mere syge af årelange forløb med arbejdsprøvninger, sengepraktikker og andre uhyrligheder.

>> LÆS OGSÅ: 59-årige dement kvinde nægtes førtidspension

Det var SRSF-regeringen, der udformede reformen tilbage i 2012 og fik den vedtaget med støtte fra Venstre, Konservative og Liberal Alliance. Som de eneste to partier var Enhedslisten og Dansk Folkeparti imod reformen.

– Et bredt politisk flertal i Folketinget har i dag sikret, at vores mest udsatte borgere kan få den nødvendige hjælp til at komme videre i livet og blive en del af arbejdsfællesskabet. Målet med hele reformen er, at mange flere får hjælp til at få et aktivt liv i stedet for at måtte leve af en passiv pension, sagde daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), da reformen blev vedtaget i december 2012.

Spareøvelse

Trods de smukke ord om inklusion og omsorg for de mest udsatte var det fra start af tale om et spareprojekt. Målet var at spare 1,9 milliarder kroner årligt på førtidspension og fleksjob fra 2020 og på langt sigt skulle besparelsen være på 3,6 milliarder kroner årligt. 

SRSF-regeringen valgte at overhøre stort set alle protester og advarsler. 

Aftalepartierne gav hinanden håndslag på, at de nøje vil følge, at nedskæringsmålet bliver nået. Sker det ikke, har de forpligtet hinanden på, at der skal skæres yderligere ned på området.

Forligspartierne ville blandt andet spare de mange penge ved at langt færre skulle have førtidspension. I stedet skulle de ud i såkaldte ressourceforløb og leve af en ydelse på kontanthjælpsniveau, langt lavere end førtidspensionen. 

Dertil kom en voldsom beskæring af det offentliges tilskud til fleksjobbere. Før reformen fik en fleksjobber en almindelig fuldtidsløn, selvom vedkommende på grund af sygdom eller handicap ikke var i stand til at arbejde fuld tid eller for fuld kraft.

Med reformen blev det ændret, så arbejdsgiveren kun skal betale for den effektive arbejdstid. Oveni kommer så et offentligt tilskud, som i langt de fleste tilfælde er langt lavere end før reformen. 

>> LÆS OGSÅ: Kommunen nægter kronisk syge Heidi et fleksjob

For eksempel mistede en pædagog i 20 timers fleksjob omkring 4500 kroner om måneden i løn og pension med de nye regler.

To ens udspil

SRSF-regeringens udspil til reform var næsten identisk med det forslag, den tidligere VK-regering fremlagde i december 2010, men opgav at få vedtaget efter skarp kritik fra Socialdemokratiet, SF og Radikale.

De tre partier erklærede dengang i 2010, at de var imod en aldersgrænse, hvor stort set ingen unge under 40 år kunne få førtidspension, og at reformen ikke måtte føre til at flere blev parkeret på kontanthjælp. 

VK-regeringen lagde op til, at syge og handicappede unge skulle i såkaldte udviklingsforløb i stedet for at få en førtidspension. Her skulle de leve af en ydelse, der typisk ville være på niveau med kontanthjælpen.

– Vores væsentligste anke mod VK-regeringens udspil er netop ydelsen til de unge, som skal i udviklingsforløb, sagde Morten Østergaard fra Radikale tilbage i januar 2011. 

SRSF var også utilfredse med, at der ikke var en øvre grænse for, hvor længe en person kunne være i udviklingsforløb og understregede, at en reform ikke måtte gennemføres af akutte sparehensyn. 

Samtidig lagde de tre partier vægt på nødvendigheden af en offensiv indsats i forhold til at forebygge stress og nedslidning for at kunne nedbringe antallet af førtidspensionister.

Året efter i februar 2012 var Radikale kommet i regering sammen med Socialdemokratiet og SF, og regeringen fremlagde sit eget udspil til en reform af førtidspension og fleksjob.

Her var udviklingsforløb blevet omdøbt til ressourceforløb, men ydelsen var også her på kontanthjælpsniveau og der var ingen øvre tidsgrænse. 40 års grænsen var også med. Der var ikke et ord om forebyggelse af stress og nedslidning.

>> LÆS OGSÅ: Reform af førtidspension skaber fattigdom

Og Mette Frederiksen understregede, at SRSF-regeringen var lige så god til at spare på førtidspension og fleksjob som VK.

– Med det her udspil sikrer vi det samme provenu som VK-regeringen på kort sigt og et bedre på langt sigt, sagde en stolt Mette Frederiksen, da regeringen fremlagde sit forslag til reform den 28. februar 2012.

Pres fra EU

Inden da havde SRSF-regeringen bundet sig op på at føre den samme økonomiske politik som VK-regeringen – en nyliberalistisk økonomisk politik.

Det var også i disse år, at Danmark bandt sig til endnu tættere at følge EU's nedskæringspolitik. 

På EU-topmødet i marts 2011 blev den såkaldte Europluspagt vedtaget. Her blev der lagt op til stram styring af de offentlige budgetter og reformer af en række sociale ydelser. Danmark tilsluttede sig uden at gennemføre en folkeafstemning.

I Europluspagten står der direkte, at landene skal gennemføre en "begrænsning af førtidspensionsordninger". 

I et dokument fra 2011 kommer EU's ministerråd med henstillinger til Danmark om "at tage yderligere skridt til at øge det langsigtede udbud af arbejdskraft med henblik på at styrke beskæftigelsen og de offentlige finansers holdbarhed, ved at implementere den nyligt besluttede reform af efterlønsordningen, ved at gennemføre en reform af førtidspensionen og ved i højere grad at målrette tilskudsordninger (som fleksjobordningen) mod de mest sårbare grupper".

Den henstilling valgte SRSF-regeringen at efterkomme med sin reform af førtidspension og fleksjob.

Tidligere socialpolitiske holdninger og hensyn til de mest udsatte grupper blev droppet til fordel for indordning under EU's nedskæringspolitik.

I 2012 går SRSF-regeringen skridtet videre ved at tilslutte Danmark til EU's finanspagt og dermed binde sig endnu mere op på at føre en nyliberalistiske økonomisk politik. Igen skete det uden at gennemføre en folkeafstemning.

>> LÆS OGSÅ: EU spænder ben for velfærd

Den udvikling bringer danskerne i en situation, hvor de kan "vælge" mellem to regeringsalternativer, der fører den samme økonomiske politik med konstante nedskæringer og forringelser for syge, arbejdsløse, ældre og udsatte.

Massiv kritik

Allerede inden vedtagelse af reformen i 2012 var der massive protester fra især handicaporganisationerne, men også fra dele af fagbevægelsen samt fra Enhedslisten og Dansk Folkeparti. 

Efter reformens vedtagelse styrtdykkede antallet af nye førtidspensioner.

På trods af en høringsfrist på kun 20 dage til at kommentere det 260 sider lange svært tilgængelige lovforslag indsendte over 30 organisationer høringssvar. Stort set alle var meget kritiske.

17 organisationer havde foretræde for beskæftigelsesudvalget for at fortælle om reformens negative konsekvenser for mennesker med nedsat arbejdsevne, og Enhedslisten samt Dansk Folkeparti stillede en lang række spørgsmål og ændringsforslag til reformen.

>> LÆS OGSÅ: Omstridt reform vedtages i dag

Kritikken rettede sig imod 40 års reglen, den lave ydelse på ressourceforløb, det totale fravær af krav til arbejdsgiverne om at skabe plads til mennesker med nedsat arbejdsevne, de manglende tiltag omkring arbejdsmiljøet, forringelserne af fleksjobordningen og meget andet.

Men SRSF-regeringen valgte at overhøre stort set alle protester og advarsler. Reformen blev vedtaget den 19. december 2012 med kun ganske få ændringer.

>> LÆS OGSÅ: Da 11 mennesker afgjorde tusinders skæbne

– Vi har læst alle høringssvarene og lyttet til kritikken. Det gør selvfølgelig indtryk, men vi er ikke enige, sagde beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, da hun var i samråd lige før vedtagelsen af refomen.

Hastet igennem

Reformen blev vedtaget den 19. december 2012 og trådte i kraft allerede den 1. januar 2013. Ikke engang et forslag om en længere frist til kommunerne til at forberede sig på de omfattende ændringer ville regeringen imødekomme. 

Den sidste arbejdsdag før jul havde kommunerne endnu ikke modtaget en vejledning fra Beskæftigelsesministeriet om de nye tiltag i reformen.

Dermed blev sagsbehandlerne i jobcentre over hele landet sat på en nærmest umulig opgave. Man skulle med ekstremt kort varsel til at arbejde på en helt ny måde med en koordinerende sagsbehandler, rehabiliteringsteams, ressourceforløb, minifleksjob og mange andre nye ting.

Oven i købet er det en del af den erklærede økonomiske politik, at kommunerne konstant skal spare. År for år strammes budgetterne. Det siger sig selv, at det ikke giver de bedste betingelser for at føre en sådan reform ud i livet.

Det var kendetegnende for stort set alle kommuner, at der straks blev bremset voldsomt op i forhold til at bevilge førtidspension.

Mange kommuner havde allerede i årene op til reformen lyttet til de politiske signaler fra Christiansborg og havde strammet voldsomt op på mulighederne for at få førtidspension. Det var blandt andet tilfældet i København.

Mens der i 2009 blev bevilget 18.721 nye førtidspensioner ifølge jobindsats.dk, var antallet i 2012, inden reformen trådte i kraft, faldet til 14.748.

Efter reformens vedtagelse styrtdykkede antallet af nye førtidspensioner til kun 6355 i 2014. Efterfølgende er tallet steget lidt igen hvert år. Sidste år blev der tilkendt 9674 førtidspensioner. Altså stadig kun omkring halvt så mange som i 2009.

At tallet er steget hænger sikkert sammen med den store opmærksomhed, der er blevet skabt omkring reformens konsekvenser.

Syge mennesker bliver slæbt gennem årelange forløb med arbejdsprøvninger og andre tiltag, som i mange tilfælde forværrer deres sygdom. Alvorligt syge blevet sendt i praktik med en seng. Mennesker med livstruende kræftdiagnoser og demens bliver nægtet en førtidspension. Der bliver set stort på udtalelser fra praktiserende læger og specialister.

>> LÆS OGSÅ: Syge fratages retten til at være syge

Reformen betyder, at den mindste lille rest af arbejdsevne gør det umuligt at få førtidspension. Afgørelser fra Ankestyrelsen viser, at effektiv arbejdsevne på 13 minutter om dagen tre dage om ugen er tilstrækkeligt til, at man ikke kan få førtidspension.

Markant modstand

Vi har hørt den ene umenneskelige fortælling efter den anden i løbet af de fem år, reformen har fungeret. Ikke mindst Enhedslisten har sørget for et utal af spørgsmål og samråd i Folketinget. En høring på Christiansborg og en lang række møder rundt omkring i landet er det også blevet til.

Modstanden er støt og roligt vokset år for år.

Modstanden er støt og roligt vokset år for år. Det skyldes ikke mindst de reformramtes meget ihærdige kamp mod reformen. Allerede inden vedtagelsen arrangerede sociale bevægelser demonstrationer og andre protester mod reformen.

Og siden er protesterne bare taget til i styrke. De reformramte har samlet sig i en række sociale Facebookgrupper. I 2015 rettede 24 forskellige sociale bevægelser med samlet set 70.000 medlemmer en appel til politikerne om at ændre loven.

Det seneste års tid har der været en lang række demonstrationer, ikke mindst i København, hvor reformen bliver udmøntet ekstremt hårdt. Her er bevægelserne Jobcentrets Ofre og Næstehjælperne blevet en politisk faktor, der formår at sætte en politisk dagsorden og tvinge ændringer igennem.

>> LÆS OGSÅ: Kræver opgør med rådden kultur på københavnske jobcentre

Efter at de reformramte i lang tid har stået ret alene i kampen mod reformen, er fagbevægelsen kommet langt mere på banen det sidste års tid. Ellers har store dele af fagtoppen været forsigtig i sin kritik af reformen, der er vedtaget af en S-ledt regering.

Men nu er 62 fagforbund, sociale organisationer og patientforeninger gået sammen i en markant kampagne for at få ændret reformen.

>> LÆS OGSÅ: 62 organisationer kræver ændring af reform

Og i november sidste år krævede de tre faglige hovedorganisationer LO, AC og FTF ændringer af reformen. Også landets seks største kommuner efterlyser ændringer.

>> LÆS OGSÅ: LO, FTF og AC vil ændre reform

Der tegner sig en reel mulighed for at kæmpe ændringer igennem. Men det kræver et opgør med beslutningen om store besparelser på området.