Regeringen vil reelt sænke den kriminelle lavalder, så børn helt ned til 12 år kan straffes. Sådan lyder advarslen fra Børns Vilkår, Børnerådet og Red Barnet.

Det er en de facto sænkelse af den kriminelle lavalder. 
Ingrid Dall, Børns Vilkår

De tre organisationer har netop afleveret et notat til justitsminister Søren Pape Poulsen og til Folketingets retsordførere, hvor de advarer om at føre regeringens ungdomskriminelle udspil "Alle handlinger har konsekvenser" ud i livet.

Justitsministeren forhandler netop nu med de øvrige partier i Folketinget om konkrete lovforslag, der skal gøre udspillet til virkelighed.

Regeringen vil blandt andet indføre en såkaldt ungelavalder på 12 år og oprette et ungdomskriminalitetsnævn med en dommer og en repræsentant for politiet og kommunen, der skal kunne idømme barnet en straksreaktion og forbedringsforløb. 

Straf er ikke for børn

– Det er en de facto sænkelse af den kriminelle lavalder. Det er et problem. Især fordi sagerne skal behandles af et nævn bestående af en dommer, politi og kommune. Den nødvendige faglighed er ikke til stede, siger juridisk rådgiver i Børns Vilkår, Ingrid Dall, til Arbejderen.

– Det sociale system har bevist, at man kan arbejde med de her udsatte børn og unge. Derfor skal vi styrke den sociale indsats. Vi ved, at det virker. Unge i Danmark begår markant mindre kriminalitet end for ti år siden.

– Vi frygter, at års vellykket indsats mod ungdomskriminalitet får et skud for boven med regeringens forslag, hvor man flytter fokus fra de sociale indsatser til det strafferetslige system. Det er ikke er vejen frem, påpeger Ingrid Dall.

Også paraplyorganisationen Børnesagens Fællesråd, et netværk af 21 landsdækkende organisationer, advarer i et brev regeringen mod at straffe børn ned til 12 år. 

– Børn er børn, og de skal ikke ikke underlægges et strafferetsligt system. Børn skal opdrages, ikke straffes. Derfor er vi dybt bekymrede over regeringens planer om at indføre en ny ungelavalder på 12 år. FN opfordrer endda til, at den kriminelle lavalder bliver sat op, siger Inge Marie Nielsen, sekeretariatschef hos Børnesagens Fællesråd til Arbejderen

– I stedet for straf, skal der tænkes i sociale indsatser overfor de her børn. Det kan eksempelvis være hjælp til at klare sig i skolen og økonomisk til at komme i gang med fritidsinteresser, så de får nogle andre fællesskaber.

>> LÆS OGSÅ: Fængselsstraf gavner ikke unge

Forebyggelse virker

Også den retspolitiske tænketank Forsete har netop afleveret en række anbefalinger til Folketingets retsordførere. 

Forsete anbefaler blandt andet, at alle unge under 15 år bliver behandlet som børn, og at der "…udelukkende sættes opdragende og forebyggende ind og aldrig straffende". At indsatsen er helhedsorienteret og at "…det er fagfolk i forhold til barnets problemstillinger, der behandler sagerne".

Tænketanken består af 30 eksperter og meningsdannere. Blandt medlemmerne er advokater, en retspræsident, folk fra skoleverdenen, eksperter fra universiter og folk fra kriminalforsorgen.

– Vi håber på, at vi kan styrke debatten, så den bliver baseret på viden og ikke bliver reduceret til signalpolitik. Det er en rigtig dårlig ide at straffe børn, når vi ved, at forebyggelse virker, siger advokat og formand for Forsete, Helle Lokdam, til Arbejderen.

Som forsvarsadvokat undrer hun sig over, at regeringen er klar til at indføre en slags domstol med en dommer og repræsentanter fra politi og kommune. 

– Politiet er den myndighed, der efterforsker og rejser tiltale. De hører ikke hjemme i et organ, der skal idømme sanktioner. Det er en sammenblanding af den dømmende og den udøvende magt, som vi ikke ønsker i det øvrige samfund.