Søndag den 4. marts kan en danskproduceret film om De Hvide Hjelme i Syrien vinde en Oscar for bedste dokumentarfilm.

De Hvide Hjelme går ind for flyveforbuds-zone over Syrien sammen med politikere fra USA, Tyrkiet og Israel.

Filmen "De sidste mænd i Aleppo" er instrueret af syriske Feras Fayyad og følger en lille håndfuld civile hjælpearbejdere fra De Hvide Hjelme i den krigshærgede by Aleppo i Syrien i 2016, få måneder før byen blev befriet for primært jihadistiske oprørsgrupper af syriske regeringsstyrker med hjælp fra russisk luftvåben.

Vinderchance stor

"De sidste mænd i Aleppo" har en reel chance mod fire andre film, da den tidligere har vundet førsteprisen på Sundance Filmfestival. Den har også en stor chance set i lyset af, at den globale kampagne for at redde civile i Øst-Ghouta i Damaskus kører på fulde omdrejninger.

Filmen sætter fokus på, hvordan børn overlever i ekstreme tilstande som krig, og hvordan voksne reagerer på død og ødelæggelse – flugt eller forbliven? Filmen viser fornemt de små brudstykker af menneskelighed midt i den grusomme krig.

Filmen er – indrømmet – medrivende og kan meget vel foranledige ærlige humanister til at fordømme Assad og Rusland – ud fra et rent menneskeligt synspunkt. Mange scener omfatter børn, legepladser, guldfisk og grædende redningsarbejdere, man virkelig får ondt af.

Mange kan ved at se filmen forblive i troen på, at de kan gøre en indsats for de lidende i Syrien.

Man kan meget vel komme til at støtte den officielle vestlige, sort/hvide tolkning af konflikten og indirekte komme til at støtte den danske regerings bombning i Syrien, der i øvrigt er i strid med folkeretten.

For, filmen tager – selv om den er professionelt skruet sammen – parti i den komplicerede Syrien-krig og meget kontroversiel.

Millioner fra Vesten

Desværre viderebringer filmen en række forkerte eller manipulerede oplysninger. "Krigen brød ud efter at Assad-styret angreb fredelige demonstranter" er en af påstandene, men det er særdeles omstridt. At USA og mellemøstlige golf-monarkier sendte våben til jihadister og andre udvalgte medlemmer af oppositionen i 2011-2012, er måske en mere plausibel forklaring.

I filmen får vi desuden det indtryk, at De Hvide Hjelme er upartiske. Det er direkte forkert. De eksisterer kun i de såkaldt oprørskontrollerede områder. Så snart et oprørskontrolleret område er befriet, er De Hvide Hjelme forsvundet.

De Hvide Hjelme går ind for flyveforbuds-zone over Syrien sammen med politikere fra USA, Tyrkiet og Israel – lande, der siden 2011 har støttet den væbnende opposition mod præsident Assads regime.

De Hvide Hjelme er stiftet af den tidligere britisk lejesoldat, James Le Mesurier, der ikke er upartisk i Syriens-konflikten. USA har doneret 23 millioner dollars til gruppens hjælpearbejde. Den danske regering har med støtte fra Enhedslisten bevilliget 20 millioner kroner den 1.december 2016 over en periode på de næste tre år.

Rent faktisk oplever vi i filmen "De sidste mænd i Aleppo", at flere af redningsarbejderne deltager i en anti-regime-demonstration med slagord mod Assad og Rusland. Ikke for at overfortolke redningsarbejdernes udseende, men mange af dem har langt hår og langt skæg, som kendetegner tilhængere af jihadistgrupper.

Hovedpersonen i filmen fremstår sympatisk. Han har ikke langt hår og skæg og er tilsyneladende ikke en af de religiøse fanatikere, som beviseligt dominerer oprørssiden i Syrien.

Men alligevel vælger han at sige til sine venner i De Hvide Hjelme, at han "hellere vil dø, end at overgive sig". Upartisk? Slet ikke. Sammen med jihadister råber han til en demo, at "Assads venner er æsler".

Støtter Bin Laden

Hovedpersonen i filmen fremstår som sagt meget, meget sympatisk og menneskelig. Han kan bestemt ikke være blandt de 65 medlemmer af De Hvide Hjelme, der på deres Facebook-profiler reklamerer med selvmordsbombere, Islamisk Stat-flag og Bin Laden?

Vel er Assad-regimet i Damaskus ikke kendt for at bruge fløjlshandsker, hverken mod demokratiske kræfter (spørg blot kommunisterne) eller de ekstreme jihadister og vestligt støttede oprørere. Styret har et massivt og årelangt synderegister. 

Men sandheden er som bekendt det første offer i en krig. Det burde også instruktør og producent af "De sidste mænd i Aleppo" skrive sig bag øret, når de nu vælger at give et temmeligt ensidigt billede af EN af siderne i den voldsomt komplicerede Syrien-krig.

Imens venter vi på en danskproduceret film om de mellem 11.000 -12.000 civile ofre i det regeringskontrollerede Damaskus, der siden 2011 er blevet dræbt af morterild fra Øst-Ghoutas jihadister. Mon den kommer?