Regeringens ghettoudspil lægger på en række områder op til, at staten skal til at blande sig helt ned på institutionsniveau i kommunerne. Det vil vi gerne advare kraftigt imod. 

De tre eksperter er uden vælgermandat, og vi anser det forslag for at være et brud med et helt grundlæggende princip i det danske demokrati med lokalt selvstyre.
Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg

Således lyder det fra formanden for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg Thomas Kastrup-Larsen (S), som er byrådsmedlem i Aalborg Kommune.

Reaktionen kommer, efter at regeringen torsdag præsenterede sit udspil, "Et Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030", som består af 22 initiativer.

– Det er fint, at vi på nogle områder får en større værktøjskasse til at løse problemerne, men det er kommunalpolitikerne, som kender den lokale kontekst. Og de har det bedste udgangspunkt for at beslutte, hvad der konkret virker bedst på de enkelte skoler, dagtilbud eller boligområder, siger han.

>> LÆS OGSÅ: Ghettoplan med straf og tvang

Ghettorepræsentanter

Kommunernes Landsforening er også meget kritisk over for, at regeringen vil udpege tre såkaldte ghettorepræsentanter med særlige kompetencer, som kan fremsætte konkrete forslag til kommunalbestyrelsen, som den skal behandle efter et følg eller forklar-princip.

– Kommunalbestyrelsen er valgt af befolkningen og står på mål for den politik og de beslutninger, der tages. Og det er – og bør fortsat være – kun kommunalbestyrelsen, der kan beslutte, hvad der er på dagsordenen til deres møder. De tre eksperter er i modsætning til kommunalbestyrelsens medlemmer uden vælgermandat, og vi anser det forslag for at være et brud med et helt grundlæggende princip i det danske demokrati med lokalt selvstyre, siger Thomas Kastrup-Larsen.

Fokus på straf

Han mener, at regeringen i sit udspil har for meget fokus på straf og for lidt på forebyggelse.

– Det er eksempelvis helt skævt, når regeringen vil indføre straf til kommunalt ansatte, som ikke indberetter bekymringer. Vi oplever, at vores medarbejdere er meget opmærksomme på bekymrende signaler hos borgerne. Antallet af underretninger er steget markant med cirka 10 procent om året i de senere år og er nu på mere end 100.000 om året. At indføre straf skaber kun unødvendig mistillid og frygt hos både ansatte og i sidste ende også borgerne.

KL mener, at udspillet mangler blik for, at der allerede sker mange positive indsatser i kommuner og boligområder.

– Udfordringen med ghettoer og parallelsamfund er meget alvorlig, men den er desværre ikke ny. Og når man læser udspillet, får man nærmest indtryk, at vi som samfund intet har gjort hidtil. Men der er en stribe positive eksempler på områder, som kommuner, boligforeninger, beboere og andre aktører med fælles hjælp har fået løftet i den rigtige retning. Der er ikke snuptagsløsninger på dette felt, og det er afgørende, at de nye tiltag ikke forpurrer eksisterende gode indsatser, siger formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.

– Hvis kommunerne pålægges nye opgaver, forventer vi naturligvis, at vi bliver økonomisk kompenseret for dem. Vi vil også meget gerne spille konstruktivt med i forhold til, hvordan vi finder og finansierer nye boliger til de borgere, som i dag bor i de almene boliger, som regeringen vil rive ned.