Som led i regeringens ny gettoplan skal børnefamilierne sættes ind i et særligt "dataopsporingssystem" og tildeles point ud fra kriterier som nationalitet, tilknytning til jobcenter, skilsmisse og udelblivelse fra tandlæge.

Vi bevæger os ind i en tidsalder, hvor borgere skal vænne sig til, at deres data anvendes til flere ting.
Tine Vesterby Sørensen, Gladsaxe Kommune

Oplysningerne om familierne hentes ved samkøring af offentlige registre, som ikke lovligt kan samkøres i dag, men som forventes lovligt at kunne det med virkning fra den 25. maj, hvor en ny databeskyttelseslov træder i kraft.

Regeringens Ide er inspireret af Gladsaxe Kommune, hvor man har udviklet "dataopsporingssystemet" og hvorfra man, som frikommune, har søgt om tilladelse til sammenkørsel af registere, som rummer forskellige typer data.

Ny tidsalder

– Dataopsporingssystemet vil aldrig komme til at stå alene, men det vil give os mulighed for at besøge de familier og sammen med dem vurdere, om noget skal gøres anderledes. Jeg kan sagtens forstå, hvis man som almindelig borger tænker: Hvad pokker sker der lige. Folk har altid været vant til, at deres persondata er fortrolige, og har selv bestemt, hvad de skal bruges til. Men vi bevæger os ind i en tidsalder, hvor borgere skal vænne sig til, at deres data anvendes til flere ting. Og målet helliger midlet her – det handler jo om at få fat i udsatte børn meget tidligere og bryde den sociale arv, udtaler Familiechef Tine Vesterby Sørensen fra Gladsaxe Kommune til Politiken.

Birgitte Arendt Eriksson, som er advokat ved den uafhænige, juridiske tænketank Justitia er ikke begejstret for forslaget:

– Det er dybt bekymrende, og initiativet viser med al tydelighed, hvorfor det her lovforslag er så farligt. Det er et utrolig omfattende system og helt ude af proportioner med formålet, fordi der ikke er nogen konkret anledning til at profilere så mange borgere. For mig at se er det et kæmpe indgreb i retten til et privatliv og borgernes ret til beskyttelse af deres personoplysninger som følge af menneskerettighederne, siger hun til Politiken.

Underminerer tillid

Hanne Marie  Motzfeldt er lektor i personaledataret ved Aarhus Universitet. Hun fortæller til Politiken, at hun har en bekymring på linie med Birgitte Arendt Erikssons, og tilføjer:

– Det her viser, hvordan databeskyttelsesloven i sin nuværende form vil åbne for en skjult massebehandling af data, som underminerer borgernes tillid til hele den digitale forvaltning.

Heller ikke fra faglig side modtages forslaget positivt. Forbundsformand for socialpædagogerne Benny Andersen siger til Netavisen.dk, at han ikke mener der er brug for mere data om familierne, men snarere, at der bliver reageret på den viden, man har.

– Hvis man bare gjorde noget for at få de ting, som vi har i dag, til at virke, så var man nået langt. Det er jo ikke raketvidenskab. Vi ved, hvor de familier er henne, vi opdager det nogenlunde tidligt, men vi griber ind alt for sent.