Der blev afholdt "Kickstart Kvindernes Kampdag" i Arbejdermuseets festsal den 8. marts 2018 fra klokken 8:30.
Grunden var lige netop den 8. marts der som bekendt er Kvindernes Internationale Kampdag.
Hvis vi skal fortsætte kvindekampen med de samme rettigheder som mændene, er det en fælleskamp på tværs af fag.
Signe Nielsen, FOA
Arrangementet startede med en stærk kop sort kaffe. I løbet af en halv time var cirka 45 kvinder mødt op og programmet startede.
"Og selv om vi er kvinder"
Fra endevæggen stod tre buster af mandlige arbejderledere. Røde fagforeningsfaner hang fra balkonerne.
Der blev budt velkommen, og en fællessang blev sunget af de fremmødte, og bandet Det Kønne Kapel spillede til sangen, "Selvom vi er kvinder".
Efter kampsangen fortalte historikeren Astrid Elkjær Sørensen om samarbejdet og stridighederne mellem fagforbundenes kvinder og rødstrømpebevægelse.
I sit oplæg kom Astrid Elkjær Sørensen ind på hvordan de kvindedominerede fagforeninger aldrig har haft det samme fokus som rødstrømperne.
– Som Edith Olsen, der var formand for Kvindeligt Arbejderforbund i 1969 kaldte rødstrømperne: "Hellerupkvindernes kællinger", kunne Astrid Elkjær Sørensen fortælle.
Hun fortsatte sit foredrag om reklamer og politiske valgplakater i 1960'erne og forskellen på 1970'ernes og nutidens kvindeoprør.
Der blev lyttet grundigt og interesseret. Efter oplægget kunne der stilles spørgsmål til Astrid Elkjær Sørensen.
Fortsat kvindekamp
En af dem der var mødt op var Signe Nielsen som er organisationskonsulent i FOA. Hun mener at den aktuelle overenskomstkamp er en kvindekamp.
– Hvis vi skal fortsætte kvindekampen, hvor kvinderne skal have de samme rettigheder som mændene med løn og fuldtid, ja så er det faktisk en fælleskamp på tværs af fag. Det er også en kvindekamp, siger hun til Arbejderen.
Efter at Det Kønne Kartel havde spillet "Det pikløse samfund" og der var blevet grinet, tog folk deres overtøj og tasker på, for de skulle videre – dagen var kun lige begyndt.
Lige så stille forlod folk festsallen, gik ned af trapperne, forbi entreen og ud i kulden.
Denne reportage er skrevet af Jonathan Japsen, som går i 8. klasse på Guldberg Skole i København og i uge 10 har været i erhvervspraktik på Arbejderen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278