Dramatiseringen af Michel Houellebecqs roman "Underkastelse", er igang på Betty Nansen Teatret. Her vil Frankrigs præsident om fire år være muslim. Ikke en af de farlige Taliban-muslimer, men en moderat og karismatisk muslim. Der er dog ikke mange moderate toner i de Sharia-lignende tilstande, som den nye regering langsomt og hypnotisk indfører i det franske samfund.

Det er værd at diskutere, om den islamiske trussel i sandhed er så stor og farlig, som Houellebecq skitserer.

Kvinder skal undervises i at være hjemmegående. De skal oplæres i at være gode hustruer.  Undervisere skal bekende sig den muslimske tro.

François den Dvaske

Skal man lade sig underkaste islams mørke kappe og leve et liv, hvor de dyriske begær er opfyldt? Eller skal man forblive en utændt og livstræt skikkelse, der lige så godt kunne tage sit eget liv?

Vi møder dette dilemma i den intellektuelle, selvoptagede François (Lars Brygmann), der lever et tomt liv: et liv uden familie, uden venner, uden kærlighed, men med masser af alkohol, porno og færdigretter.

Den tomhed, som François udstråler, gør den ham til det perfekte mål. Han søger to ting i livet: sex og penge. Og det kan han få fra islam. Eller i hvert fald fra den udgave et islamisk regime, som vi oplever i dramatiseringen af Michel Houellebecqs provokerende roman.

Brygmann er fænomenal

Lars Brygmann spiller overbevisende den dvaske, livstrætte hovedkarakter på en underspillet og elegant maner. Med tåspidserne helt ude, hvor de skrå brædder møder scenekanten, står han og taler så roligt og naturligt, at man føler, at hans ord kun er ment for ens egne ører.

François er ikke den eneste, vi møder. Gennem Lars Brygmanns sirlige evne til at skifte karakter, kommer og går figurer, som blev de spillet af nye skuespillere hver gang. Den midaldrende intellektuelle forvandles med en glidende bevægelse til en slidt efterretningsagent, en uelsket elskerinde, en socialt akavet professor. Det er eminent.

En forfatters forestilling

Det er vigtigt at understrege, at det er Houellebecqs opfattelse af, hvad islam kan udvikle sig til i Europa, der bliver portrætteret på scenen. En kontroversiel forfatters forestillinger er ikke nødvendigvis sandheder, men udgør bestemt et godt udgangspunkt for debat.

Det er dog ærgerligt, hvis værkets intention er at lade François være repræsentant for vestens værdiløshed. Han er et let bytte. Det er værd at diskutere, om den islamiske trussel i sandhed er så stor og farlig, som Houellebecq skitserer. Men det er også værd at diskutere, om det franske eller danske folk reelt er lige så “underkastelsesvillige” som Houellebecqs alter ego.

Aktuelt og vedkommende

Romanen, som stykket er baseret på, udkom samme dag som to radikale islamisters attentat mod den franske højrenationalistiske avis Charlie Hebdo. 12 personer døde. I ugerne efter blev 54 angreb mod muslimer registreret i Frankrig. Houellebecqs kontroversielle kritik kunne ikke have været meget mere aktuel. Splittelsen, vreden og hadet er i dag, her to og et halvt år senere, langt fra dulmet.

Med burkaforbud, ghettopakker og "somalisk berigelse" er det ikke svært at se, hvorfor Betty Nansen har valgt at sætte dette stykke op nu. Det rammer ned i en tid, hvor bølgerne går højt, og hvor løsningerne og problemerne er uklare.

Dramatiker og instruktør Anja Behrens og dramaturg Karen-Maria Billes evne til at skrive den provokerende roman om til en fængende monolog og Lars Brygmanns stærke udførelse gør "Underkastelse" til et tankevækkende og relevant stykke.