EU's krav til offentligt underskud og gæld har ikke rigtig noget med virkeligheden at gøre og skader Danmarks mulighed for en fornuftig forvaltning af offentlige midler.

Det glæder mig, at vismændene peger på, at en for stram budgetlov er et unødvendigt benspænd for dansk økonomi.
Lizette Risgaard, LO-formand

Det kan man læse ud af den rapport, som de økonomiske vismænd offentliggjorde tirsdag.

Vismændenes skriver her, at "de officielt beregnede størrelser for den offentlige saldo (underskud/overskud, red.) og ØMU-gælden (den måde, EU beregner et medlemslands gæld på, red.) ikke er dækkende for de offentlige finansers reelle stilling."

Risikerer EU-smæk

Det problem kan få stor betydning i årene 2025-2040, hvor store årgange afløses af små årgange på arbejdsmarkedet. Det kaldes populært "hængekøjeperioden", fordi en kurve over andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder ligner en hængekøje.

Hvis man medregner den skat, der kommer ind på pensionsudbetalinger i perioden, vil der dog selv i de værste "hængekøjeår" være et overskud på de offentlige finanser på omkring to procent af BNP, ifølge vismændenes beregninger.

Ifølge EU-reglerne må man dog ikke medregne statens tilgodehavender. Derfor kan Danmark komme ud for, at der er for stort underskud ifølge budgetloven, og at gælden, opgjort efter EU-reglerne (ØMU-gælden) nærmer sig eller måske overskrider de 60 procent af BNP, som vil føre til sanktioner fra EU.

"Selv i en situation, hvor Danmark ikke har nogen nettogæld (hvilket stort set er situationen lige nu og i de næste årtier ifølge fremskrivningen) vil ØMU-gælden dermed være relativt tæt på EU's officielle gældsgrænse på 60 procent af BNP," advarer vismændene.

De foreslår derfor en lempelse af budgetloven, så det bliver tilladt med et underskud på én procent i stedet for kun 0,5 procent. Det kan man godt ifølge EU-reglerne, understreger vismændene.

LO-formand Lizette Risgaard er glad for, at vismændene tager fat på de uhensigtsmæssige regler.

– Det glæder mig, at vismændene peger på, at en for stram budgetlov er et unødvendigt benspænd for dansk økonomi. Under finanskrisen begrænsede politikerne deres handlerum i finanspolitikken. Det betød, at lavkonjunkturen varede længere, end den ellers ville have gjort. Det må kommende regeringer notere og tage ved lære af, siger Lizette Risgaard.

En anden mulighed er ifølge vismændene en lempelse af EU-reglerne, så de i højere grad tager hensyn til de faktiske forhold. Hvis det ikke kan lade sig gøre, kan man alternativt forestille sig en dansk særregel, der tager højde for de mange milliarder kroner, skatten fra udbetalingen af pensionsmidler vil give statskassen.

Må man ikke det for EU, er der også en allerede gennemprøvet metode: Fremrykning af dele af pensionsbeskatningen. Det giver penge i statskassen her og nu – til gengæld vil de mangle senere. 

AE: Brug overskud på velfærd

Ifølge vismændenes beregninger vil man kunne bruge godt 20 milliarder flere offentlige kroner årligt i hele perioden frem til næste århundredeskifte uden at ende med et underskud.

På den baggrund undrer det formanden for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Per Kongshøj Madsen, at regeringen kører smalhals i den offentlige sektor, hvor den kun afsætter omkring 12,5 milliarder kroner ekstra til offentligt forbrug frem til 2025.

– Der skal faktisk næsten det dobbelte til, hvis vi skal sikre, at de offentlige servicetilbud kan følge med til, at vi bliver flere brugere af den offentlige sektor. Konsekvensen af regeringens politik er desværre, at det offentlige serviceniveau i Danmark forringes. Det er unødvendigt, når vismændenes analyse sort på hvidt viser, at der er råd til at lade udgifterne til sundhed, børn og ældre vokse i takt med, at vi bliver flere borgere, siger Per Kongshøj Madsen.