Det seneste måneder har to kampagnebusser kørt gennem mere end 30 europæiske lande for at agitere for kravet om en kontanthjælp, der er til at leve af.

Hver gang, der er sket en udvidelse af markedet, er der sket forringelser af de danske ydelser.
Per Larsen, EAPN, Danmark

Baggrunden for kampagnen er den voksende fattigdom og ulighed i alle EU-lande.

I 2011 satte EU et mål for, at antallet af mennesker, der lever i risiko for fattigdom, skulle mindskes med 20 procent inden 2020. Siden er tallet ikke faldet, men vokset med 20 procent, viser dokumentation fra det europæiske fattigdomsnetværk, EAPN, der står bag buskampagnen.

>> LÆS OGSÅ: 23 procent lever på kanten af fattigdom

Over hele EU er det sociale sikkerhedsnet bliver udhulet, fortalte kampagnefolkene fra EAPN, da en af busserne fredag kom til København.

– På vores rejse har vi oplevet store forskelle mellem landene, men også internt i det enkelte land. I for eksempel Spanien har nogle regioner lige så gode kontanthjælpssystemer som Danmark, mens andre regioner har de dårligste systemer overhovedet, siger irske Fintan Farrell, der er den internationale leder af kampagnen.

Stor nød

Kampagnefolkene har oplevet stor nød og fattigdom på turen.

– I for eksempel Helsinki i Finland besøgte vi en fødevareuddeling, hvor 2500 mennesker stod i kø for at få mad, fortæller Fintan Farrell.

Harald Gjersøe fra de hjemløses organisation SAND, har været med på busturen i Skandinavien.

I både Norge og Sverige ser vi, at de sociale ydelser hele tiden bliver lavere og lavere ligesom i Danmark. Samtidig bliver det sociale hjælpeapparat mindre, mens de frivillige organisationer tager mere og mere over, ligesom vi også ser herhjemme, siger Harald Gjersøe. 

Mens de danske politikere bruger argumentet om, at det skal kunne betale sig at arbejde, når de sænker kontanthjælpen, vender EAPN argumentationen på hovedet.

Her er kravet, en kontanthjælp eller minimumsindkomst, som det hedder i mange andre lande, der er høj nok til, at man kan leve et værdigt liv for den. Og så må mindstelønnen lægges på et niveau, så der er en afstand mellem den og kontanthjælpen.

– Når kontanthjælpen er lav, presser det jo også lønnen. Vi ser et stigende antal mennesker i Europa, der har arbejde, men ikke kan leve af lønnen. Derfor arbejder vi for en minimumsindkomst i alle EU-lande, der lægger en bund for lønnen. Men det er arbejdsgiverne jo ikke interesserede i, siger Per Larsen fra EAPN Danmark. 

Han peger på EU's indre marked, som årsag til den stigende fattigdom og ulighed. 

>> LÆS OGSÅ: EU's indre marked skaber fattigdom

– Hver gang, der er sket en udvidelse af markedet, er der sket forringelser af de danske ydelser – af folkepension, førtidspension, kontanthjælp, sygedagpenge, dagpenge og så videre.  De er godt nok besluttet af Folketinget, men under kraftig indflydelse fra EU, siger Per Larsen.

Ønsker EU-direktiv

EAPN kæmper for at få et EU-direktiv om en minimumsindkomst på et ordentligt niveau.

– Vi kan ikke have åbne grænser uden at have en regulering med fælles skatteregler og en sociallovgivning, der sikrer basale rettigheder. Jeg tror ikke, at der er andre veje, siger Per Larsen.

Men vil det danske velfærdssystem med en høj grad af skattefinansiering og universelle ydelser kunne overleve, hvis der skal være fælles skatte- og socialpolitik i EU?

– Det kan det, hvis det danske system bliver normen i alle lande. Den udvikling må vi slås for. Men der er selvfølgelig en risiko for, at vi får tyske normer i stedet for danske, siger Per Larsen.

>> LÆS OGSÅ: Reformer gør flere fattige

Folkebevægelsen mod EU er enig i EAPN's vurdering af det indre markeds konsekvenser i forhold til stigende fattigdom og ulighed. Men bevægelsen mener ikke, at et EU-direktiv om minimumsindkomster vil løse problemerne.

– Løsningen er ikke at lade EU bestemme endnu mere over, hvordan vi indretter vores velfærdssamfund. Blandt andet er den kontanthjælpsreform, som rammer rigtig mange i Danmark, jo netop blevet til på baggrund af en henstilling fra EU, siger Karina Rohr, medlem af landsledelsen i Folkebevægelsen mod EU.

– Jeg synes bestemt, vi skal have en kontanthjælp, som er til at leve af, men det tror jeg, vi skal sikre ved at vælge politikere herhjemme, som vil bryde med EU's indre marked og henstillinger om nedskæringer. Meget af den politik, som fører til sociale nedskæringer, er skrevet ind i de grundlæggende EU-traktater, der kun kan ændres, hvis alle EU-lande er enige. Det tror jeg ikke er realistisk, tilføjer hun.