30 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

"Vi skal forsvare de almene boliger"

Politisk opråb fra 59 boligselskaber

"Vi skal forsvare de almene boliger"

Repræsentantskabet i Boligkontoret Danmark er bekymret for de talrige angreb på den almene boligsektor, som regeringen er kommet med. Derfor råber de nu op.

De almene boliger løser en masse vigtige sociale opgaver, påpeger Boligkontoret Danmark.
FOTO: Mette Kramer Kristensen / Monsun
1 af 1

Den almene boligsektor er under pres. Det mener Boligkontoret Danmark, som repræsenterer 59 boligselskaber med 32.000 almene boliger.

De almene boliger løser en masse vigtige sociale opgaver. Men det er ikke en selvfølge. Vi skal ud med fortællingen om, hvor vi gør en forskel. 
Michael Demsitz, Boligkontoret Danmark 

Højst usædvanligt har repræsentantskabet vedtaget et politisk opråb, som er sendt til regeringen og Folketinget.

>> LÆS OGSÅ: Tyveri af lejernes penge

Årsagen er en dyb bekymring over udviklingen i den almene sektor, hvor  regeringen det seneste år flere gange er gået til angreb – senest med den såkaldte "ghettoaftale", som blev indgået i sidste måned mellem regeringen, Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti.

– Vi vil ikke stå model til, at forslag på forslag enten fordyrer at bo alment til leje eller indskrænker friheden for vores boligområder. Det er som om, at folk glemmer, at en femtedel af den danske befolkning bor alment til leje, siger Klaus Bentzen, bestyrelsesformand i Boligkontoret Danmark.

Indskrænker friheden

I opråbet understreger repræsentantskabet, at de vil kæmpe for de almene boliger, og opfordrer alle, "der vil arbejde med os" til at engagere sig i den offentlige debat. "Ikke fordi det er synd for os, men fordi det er vigtigt".

Klaus Bentzen understreger, at der ikke er tale om en politisk kamp mod regeringen, men en politisk kamp for beboerne:

– Vi er i repræsentantskabet valgt på demokratisk vis til at tale beboernes sag. Lige nu er der mere end nogensinde før behov for at tydeliggøre, hvordan den almene boligsektor sikrer en vigtig sammenhængskraft i samfundet, siger han og tilføjer:

– Det er nemlig på grund af vores mangeårige indsats, at vi har et samfund, hvor danskerne kan bo og mødes på tværs af sociale skel, og hvor alle uanset indtægt og baggrund har mulighed for at bo i et trygt og godt hjem. Vi taler om ganske
grundlæggende værdier i det danske samfund, som reelt trues af de seneste regeringstiltag.

Boligkontoret Danmark forudser, at det vil få "vidtrækkende konsekvenser" for mange danskere, hvis politikerne fører deres ghettoaftale ud i livet.

"Et samfund uden eller med en svækket almen boligsektor vil betyde stigende ulighed, stigende utryghed og skabe store huller i vores velfærdsnet. Vel at mærke endnu større huller end dem, som ghettoudspillet har til formål at fjerne på Danmarkskortet", heder det i udtalelsen.

Gør en forskel

Direktøren i Boligkontoret Danmark, Michael Demsitz, påpeger, at den almene boligsektor yder en kæmpe social indsats.

– De almene boliger stiller årligt 18.000 boliger til rådighed for samfundet, som kommunerne kan anvise til skilsmisseforældre og andre i akut bolignød. Og hver eneste dag yder frivillige en kæmpe social indsats med lektiecafeer, sport og kultur ude i de lokale boligblokke. Og via beboerdemokratiet lærer beboerne, hvordan vi får indflydelse og træffer beslutninger i fællesskab, siger Michael Demsitz til Arbejderen.

– De almene boliger løser en masse vigtige sociale opgaver. Men det er ikke en selvfølge. Vi skal ud med fortællingen om, hvor vi gør en forskel. Politikere og medier forsøger at fremstille de almene boliger som beton, arbejdsløshed, kriminalitet og bander. Der er problemer i de såkaldte ghettoer. Men de løses ikke ved at rive ned eller sælge til private eller angribe de sociale boliger. Tværtimod, lyder det fra boligdirektør Michael Demsitz.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. jun. 2018 - 10:44   27. jun. 2018 - 11:38

Bolig

ml@arbejderen.dk
Ghettoaftalen

Regeringen har i foråret 2018 indgået seks aftaler med skiftende flertal, som skal sikre regeringens mål om at afskaffe ghettoer inden år 2030:

  1. Ti milliarder kroner tages fra Landsbyggefonden i perioden 2019-2026 til finansiering af planen. En del af pengene skal gå til nedrivning og renovering af almene lejligheder, som skal sælges.
  2. Der indføres nye ghettokriterier. Såkaldte hårde ghettoområder, der har stået på ghettolisten fem år i træk, skal nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 procent inden 2030, blandt andet ved nedrivning og tvangsflytning. Målet er at ændre beboersammensætningen.
  3. Personer i kontanthjælpssystemet får forbud mod at flytte ind i de hårdeste ghettoområder.
  4. Et-årige i udsatte boligområder skal have et "obligatorisk læringstilbud" og der indføres skærpet straf til ledere i daginstitutioner for pligtforsømmelser, såsom manglende indberetning.
  5. Bedre fordeling af børn fra udsatte områder i daginstitutioner.
  6. Sprogprøver for børn i 0. klasse. Sanktioner over for skoler med dårlige resultater.