Hvert år betaler de danske kommuner over 50 milliarder skattekroner til private leverandører af velfærd. Men selvom der findes gode private leverandører, som har fokus på kvaliteten, er der set for mange eksempler på svigt og milliongevinster til ejere på det private velfærdsområde. Derfor er det på tide at ændre på reglerne for privat velfærd, mener FOA og Socialpædagogerne.

Der skal fastsættes en øvre grænse for, hvor mange penge ejerne må trække ud.
Benny Andersen, Socialpædagogerne

– Når 34 ud af de 35 virksomheder, der siden 2014 er blevet lukket af socialtilsynet er private, mener jeg, at det må være en øjenåbner for politikerne om, at der skal gøres noget. Vi risikerer et privat velfærdsmarked, som bevæger sig mere i retningen af maksimalt økonomisk udbytte på bekostning af de borgere, de er sat til at tage sig af, siger forbundsformand for FOA Mona Striib.   

Søbæk Skolerne med plads til 220 børn er blot et eksempel på en privatejet institution, der er blevet til en givtig forretning.

Givtigt holdingselskab

Sidste år skrev Arbejderen om salget af Søbæk Skolerne til den nordiske koncern Olivia. Koncernen købte driften af institutionen for godt 43 millioner kroner, mens institutionsbygningerne stadig ejes af den tidligere direktør Erik Filthuth og hans holdingselskab. Før lejede han bygningerne ud til sig selv. Nu er det Olivia-koncernen, der via huslejeindbetalinger bidrager til forretningsmodellen.

>>LÆS OGSÅ: Pædagogiske opholdssteder solgt til udlandet 

FOA's presseafdling oplyser til Arbejderen, at holdingselskabet har en egenkapital på næsten 130 millioner kroner. I 2017 gav det ejeren Erik Filthuth et udbytte på 8,6 millioner kroner før skat.

I forbindelse med salget af Søbæk-koncernen kom det frem, at den kapitalfond, der står bag opkøbet, har forbindelser til skattely i Schweiz og Kanaløerne.

Sæt en grænse

Vi skal ikke acceptere, at offentlige kroner ender i skattely. Socialpædagogiske bosteder må aldrig blive til private pengemaskiner, som vi ser i dag, mener Socialpædagogernes formand Benny Andersen:

– Derfor skal der fastsættes en øvre grænse for, hvor mange penge ejerne må trække ud, ligesom at princippet om geninvestering i de anbragte børn bør indføres.

De to forbundsformænd mener også, det er nødvendigt at stille større krav til fagligheden hos de private aktører på velfærdsområdet. 

Tal fra Socialpædagogerne viser, at 70 procent af det samlede antal ansatte på kommunale og regionale socialpædagogiske tilbud er uddannet socialpædagoger. På det private område mangler der imidlertid viden om personalets uddannelsesmæssige baggrund. En undersøgelse (Politiken Research, 2012) af uddannelsesniveauet blandt personalet på private sociale tilbud viser, at der på 52 procent af de private sociale tilbud var under 60 procent pædagoger. På 16 procent af de private sociale tilbud er under 30 procent pædagoger. 

Uddannet personale

– Det kræver socialpædagogisk uddannet personale at lave socialpædagogisk arbejde. Det bør derfor ikke være muligt at blive godkendt som socialpædagogisk tilbud, uden at der er sikkerhed for, at der er tilstrækkeligt socialpædagogisk uddannet personale, siger Benny  Andersen. 

Tidligere på året skrev DR og Fagbladet FOA om det nordjyske opholdssted Hjorthøjgård, hvor det var småt med uddannet personale til at tage sig af de unge på opholdsstederne. Det kom også frem, at Hjorthøjgård benyttede sig af flere finter, som sikrede penge til ejerne gennem blandt andet et rejseselskab og køb og salg af bygninger. Alt sammen noget, som socialtilsynet var klar over, men ikke kunne handle på.

Mona Striib og Benny Andersen peger da også på behovet for at styrke tilsynet med de private virksomheder.

Forslagene fra de to forbundsformænd er sendt til politikerne på Christiansborg og i kommunerne.