Endelig udkom den danske oversættelse af syvende og sidste bind i serien om "Folket i Finnskogen." Forfatteren, norske Britt Karin Larsen, er nulevende og stammer selv fra en familie af skovfinner. Serien strækker sig over godt 200 år og fortæller om slægternes og samfundets udvikling, om dyb fattigdom, om sult og overlevelse i skoven. Mange udvandrer til Amerika, men bevarer båndene til hjemegnen og den særegne kultur.
Hjemme i Norge bliver enkelte socialister i forsøget på at opnå bedre løn og levevilkår.
De første bøger i serien fortælles intenst og billedrigt med Taneli og hans kone Lina i centrum. Gennem deres stærke samhørighed og familie udvikles en spændende handling. Mord, vold og alkohol er nogle af ingredienserne, andre består i kendskab og kærlighed til skoven, venskaber og hjælpsomhed. Bind et har titlen, "Der vokser et træ i Mostamægg", her bor familien og stedet er med i handlingen hele vejen, ligesom slægter og gårde i nærheden får blivende betydning.
Skovfinnerne udgør en særlig gruppe, de stammer fra Finland og har slået sig ned ved den norsk/svenske grænse. Efterhånden bliver deres svedjebrug forbudt, og jagten reguleret, medens skoven overgår til store selskaber.
De unge søger til byen for at overleve. Nogle udvandrer til USA og klarer sig godt. Hjemme i Norge bliver enkelte socialister i forsøget på at opnå bedre løn og levevilkår, men gode tider for de mange kommer først efter Anden Verdenskrig.
I "Koldere mod natten" binder forfatteren flere sløjfer og skriver om skovens fred og ro og om dens forvandling til et fritids- og turistområde. Et tip-oldebarn fra Mostamægg vender tilbage og slår sig ned.
En slægtskrønike, hvis første to til tre bind er bedst, medens de senere forekommer mig langtrukne, mangler energi og udvikling.
Når det kniber med at holde styr på de mange personer er der heldigvis tilføjet stamtræer over alle familierne. Tilhængere af slægtskrøniker skal nok komme igennem til sidste side.
Britt Karin Larsen (født 1945) er selv af skovfinneslægt. Hendes romanserie om skovfinnerne er skrevet mellem 2009 og 2015.