På to universiteter overhaler støtte fra private fonde og virksomheder for første gang nogensinde den offentlige støtte til forskningsmidler.

Vi skal sikre, at forskning ikke kun bliver målrettet de områder, hvor de private investorer har størst interesse i at støtte.
Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening

Det viser en gennemgang af Danmarks otte universiteters eksterne indtægter, som Arbejderen har foretaget via Danske Universiteters Statistiske Beredskab.

I 2017 modtog Københavns Universitet 1,004 milliard kroner i eksterne forskningsmidler fra det offentlige og 1,058 milliard kroner fra private virksomheder og fonde. 

Samme udvikling har Copenhagen Business School oplevet: I 2017 modtog universitetet 42,9 millioner kroner i eksterne forskningsmidler fra det offentlige og 55,1 millioner kroner fra private virksomheder og fonde.

Herudover modtager universiteterne også et offentligt basistilskud.

Forskere skal sikres reel frihed

Udviklingen vækker bekymring hos Dansk Magisterforening, der blandt andet organiserer undervisere og forskere på de danske universiteter.

– Hovedproblemet er, at den offentlige finansiering er så uambitiøs, at den bliver overhalet af den private finansiering. Og så skal man endda huske, at store dele af de offentlige midler går til samfinansiering af de privat finansierede projekter. Så der er ikke mange midler tilbage, som ikke er knyttet til de private midler, og det er ikke hensigtsmæssigt efter min vurdering, siger formand for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen, til Arbejderen.

Hun uddyber:

– Det er vigtigt, at politikerne anerkender, at der skal offentlige midler til at sikre forskningen – særligt til den langsigtede grundforskning, som ikke er anvendelsesorienteret her og nu. Desværre er der alt for lidt fokus på at skaffe tilstrækkelige offentligt finansierede forskningsmidler. Vi skal sikre, at forskning ikke kun bliver målrettet de områder, hvor de private investorer har størst interesse i at støtte, men at forskerne har reel frihed til at forske i de områder, de finder mest essentielle.

Tredobbelt køb af forskning

Det er ikke kun på de to universiteter, at privat kapital holder sit indtog. Udviklingen med private firmaers og fondes øgede investeringer i forskning er voldsomt stigende overalt på alle Danmarks otte universiteter.

Arbejderens gennemgang viser, at erhvervslivets køb af forskning er næsten tredoblet - fra 842,5 millioner kroner til 2389,8 millioner kroner på bare ti år – fra 2007 til 2017. I samme periode er den offentlige andel af universiteternes eksterne midler kun steget fra 2,1 milliarder kroner til 3,55 milliarder kroner.

Udviklingen med flere og flere private forskningsprojekter på de danske universiteter er med til at udhule den offentlige forskning. De store virksomheder stiller nemlig ofte krav om, at de kun vil betale halvdelen af den forskning, de bestiller, og så skal universitetet stille med resten af beløbet.

– Det betyder, at universiteterne står i den absurde situation, at hvis de vil igangsætte nye forskningsprojekter og ansætte nye forskere, så er man nødt til at fyre forskere og nedlægge institutter andre steder for at få råd til at indgå i partnerskaber med industrien, siger  Heine Andersen, professor i sociologi ved Københavns Universitet og forfatter til bogen "Forskningsfrihed – Ideal og virkelighed".