Står det til regeringen, bliver der færre penge til at forny og vedligeholde det danske skinnenet.

 I stedet for at tvinge udliciteringer igennem, udsulter politikerne både Banedanmark og DSB så meget, at de bliver tvunget til at udlicitere opgaver.
Jens Christian Kjeldsen, FO Jernbanedrift

Finanslovsforslag skærer nemlig voldsomt ned på bevillingen til vedligeholdelse og fornyelse af jernbanenettet over de næste to år. I 2019 skæres 241 millioner kroner og i 2020 yderligere 97 millioner kroner - en besparelse på i alt 338 millioner kroner over de næste to år.

Allerede nedslidt i dag

Dansk Jernbaneforbund mener, at besparelserne er både kortsigtede og blåøjede.

– Alle erfaringer viser, at regningen ender med at bliver større i den sidste ende. Vi kæmper allerede i dag med en nedslidt infrastruktur på grund af tidligere tiders besparelser. Yderligere besparelser betyder uden tvivl, at vi fortsat skal leve med dårlig service for passagererne, og i sidste ende kan besparelserne kompromittere sikkerhed på banen, siger næstformand i Dansk Jernbaneforbund, Preben Steenholdt Pedersen til Arbejderen.

Det danske skinnenet er nedslidt. I april foretog Banedanmark en omfattende renovering af nedslidte spor på Frederikssundbanen mellem Valby og Frederikssund. Og mellem juni og august blev der udskiftet 35 kilometer nedslidte skinner mellem Helsingør og Hellerup. Og i Midt- og Vestjylland måtte togene køre med nedsat hastighed sidste år på grnd af nedslidte skinner. 

LÆS OGSÅ: Ringere service på jernbanen

– Erfaringerne fra tidligere besparelser er entydige: Besparelserne rammer hver gang som en boomerang i nakken. Det er logik, at dårligt vedligeholdte skinner betyder flere nedbrud og flere problemer. Vi slås stadig med problemer fra tidligere tiders besparelser. Yderligere besparelser vil betyde, at togene i perioder må køre langsommere og færre afgange på grund af sikkerheden. Det er den virkelighed vi kigger ind i, hvis man fastholder besparelserne, siger Preben Steenholdt Pedersen

En katastrofe

Jernbanearbejderne hos Banedanmark kalder de voldsomme nedskæringer for "en katastrofe".

– Det er en katastrofe, at regeringen nu vil fjerne en stor del af de penge, der hidtil har været afsat til vedligeholdelse af skinnenettet, siger Jens Christian Kjeldsen til Arbejderen.

Han er formand for FO Jernbanedrift, der organiserer omkring 50 metalarbejdere hos Banedanmark.

Han tilføjer:

– Hvis man presser Banedanmark, så vil de forsøge at finde billigere løsninger på de opgaver, de har. Hvis Banedanmark ikke selv kan løfte opgaven indenfor budgettet, så finder de nogle, der kan. I dag er det faglægt arbejdskraft, der står for at vedligeholde signaler, sporskifte, svejse skinner og står for det daglige vedligehold og reparationer af skinnenettet. Man kan frygte, at Banedanmark nu vil udlicitere vedligeholdelsen af skinnerne.

– Hvem får vi så ind? Et firma der skal tjene på vedligeholdelsen. Hvordan vil de tjene penge? Vil de spare på lønnen, fuske med opgaverne eller hente en under-underleverandør ind, der kan arbejde hurtigt og billigt? Det er en udvikling, der risikerer at forringe jernbanesikkerheden og i sidste ende være til fare for passagererne, advarer formanden for FO Jernbanedrift.

DSB og Banedanmark udsultes

– Vi har en udliciteringsregering. Og i stedet for at tvinge udliciteringer igennem, udsulter politikerne både Banedanmark og DSB så meget, at de bliver tvunget til at udlicitere de opgaver, som de er ansvarlige for, konstaterer Jens Christian Kjeldsen.

– Vi har set det før. Når Banedanmark bliver økonomisk presset, udliciterer de opgaverne. Senest har Banedanmark udliciteret beskæringer af træer langs jernbanestrækningerne.

Banedanmark har ansvaret for at styre togtrafikken og vedligeholder banen og udføre milliardstore jernbaneprojekter.

I 1997 blev Banedanmark oprettet, som et selvstændigt, offentlig ejet selskab, der skulle stå for infrastrukturen på jernbanen. Få år efter blev de første vedligeholdelsesopgaver udbudt til private. De tidligere DSB-ansatte teknikere blev samlet i endnu et selvstændigt selskab Banedanmark Entreprise og skulle byde ind på vedligeholdelsesopgaver i konkurrence med private.

I dag er Banedanmark en styrelse under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet med over 2000 ansatte.