23 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fagforeninger støtter ghetto-demo

"Vores medlemmer bor i de boliger"

Fagforeninger støtter ghetto-demo

Almene boliger sikrer helt almindelige mennesker et godt sted at bo og et netværk. Derfor er de værd at forsvare mener tre århusianske fagforeninger, der bakker op om demonstration mod ghettopakken i Aarhus.

Lørdag den 29. september finder borgerne i Aarhus påny protestskiltene frem og siger nej til massenedrivninger af almene boliger.
FOTO: Joan Pedersen
1 af 1

Når beboere og borgere i Aarhus og omegn den 29. september tager til demonstration mod regeringens såkaldte ghettopakke og for at bevare de almene boliger i byen, får de opbakning fra de lokale fagforeninger 3F Transport, Logistik & Byg, 3F Rymarken og BUPL Århus.

– Mange af vores medlemmer bor i almene boliger, og vores fagforening ligger også i et såkaldt ghettoområde. Almene boliger er med til at sikre, at der er gode steder i Danmark, hvor helt almindelige mennesker har råd til at bo. Det vil vi selvfølgelig kæmpe for som fagforening, siger Randi Smitsdorf til Arbejderen.

Hun er formand for 3F Aarhus Rymarken og blandt talerne på demonstrationen. Herudover bor hun selv i Langkærparken, der er sat på regeringens ghettoliste, hvor hun er formand for den lokale afdelingsbestyrelse.

– Med ghettoaftalen river politikerne på Christiansborg mennesker ud af deres bolig. Det ville være utænkeligt at gøre det samme med en husejer. Men folk i lejelejligheder flytter politikerne bare rundt på, hvis de bor i et område, der ikke passer ind i regeringens statistikker, tilføjer hun.

Langkærparken har netop fået en nordisk pris, fordi afdelingen er god til at få de lokale beboere i arbejde og har arbejdet med bæredygtighed.

– Folk fra hele Norden har vurderet en masse almene boliger og er nået frem til, at vi er et godt sted at bo. Derfor kan det undre, at politikerne på Christiansborg har sat os på ghettolisten og vil tvangsfjerne folk herfra, lyder det fra Randi Smitsdorf .

Pædagogernes fagforening i Aarhus, BUPL, bakker også op om demonstrationen den 29. september.

– Vores medlemmer bor og arbejder i de her områder. Det er et voldsomt indgreb i en masse familiers liv, i børns og unges liv, at rive dem væk fra deres nærområde, hvor de har deres netværk og hverdag, siger næstformand Carin Luisa Weibull til Arbejderen.

Hun understreger, at man ude i lokalområderne allerede knokler for at sikre integration, job, uddannelse og forebygge kriminalitet. Og man har opnået gode resultater.

– Kræfterne er derude lokalt hos dem, der bor der. Hvis vi skal rykke og skabe forandringer, skal vi have de lokale beboere med i processen. Det er her løsningerne skal findes. Ikke ved at politikere langt fra problemerne trækker "løsninger" ned over hovedet på folk.

BUPL Århus bakker økonomisk op om demonstrationen og vil mobilisere deres medlemmer og tillidsfolk til at deltage. Det sker blandt andet via deres hjemmeside, Facebook og ved at sprede flyers.

Demonstrationen i Aarhus løber af stablen lørdag den 29. september klokken 13 på Rådhuspladsen. Samme dag vil der også være demonstrationer i København og Odense.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. sep. 2018 - 07:00   21. sep. 2018 - 07:10

Ghettoplan

ml@arbejderen.dk
Ghettoaftalen

Regeringen har i foråret 2018 indgået seks aftaler med skiftende flertal, som skal sikre regeringens mål om at afskaffe ghettoer inden år 2030:

  1. Ti milliarder kroner tages fra Landsbyggefonden i perioden 2019-2026 til finansiering af planen. En del af pengene skal gå til nedrivning og renovering af almene lejligheder, som skal sælges.
  2. Der indføres nye ghettokriterier. Såkaldte hårde ghettoområder, der har stået på ghettolisten fem år i træk, skal nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 procent inden 2030, blandt andet ved nedrivning og tvangsflytning. Målet er at ændre beboersammensætningen.
  3. Personer i kontanthjælpssystemet får forbud mod at flytte ind i de hårdeste ghettoområder.
  4. Et-årige i udsatte boligområder skal have et "obligatorisk læringstilbud" og der indføres skærpet straf til ledere i daginstitutioner for pligtforsømmelser, såsom manglende indberetning.
  5. Bedre fordeling af børn fra udsatte områder i daginstitutioner.
  6. Sprogprøver for børn i 0. klasse. Sanktioner over for skoler med dårlige resultater.