En række store faglige organisationer advarer regeringen mod at tvinge en ny struktur ned over hovedet på de hårdt pressede ansatte i sundhedssektoren.

Jeg er bekymret for, at en ny strukturreform vil få de ansatte på sygehusene til at sige fra.
Camilla Rathcke, Yngre Læger

"Brug ressourcerne på bedre behandling og pleje frem for nye strukturer", står der i de helsides annoncer, som Dansk Sygeplejeråd, FOA, HK Kommunal, Yngre Læger og Overlægeforeningen har indrykket i flere store dagblade i denne uge.

De er bekymrede ved udsigten til den sundhedsreform, som regeringen fremlægger om få uger. Her er der lagt op til en ny struktur i sundhedsvæsenet.

Nye sundhedsfællesskaber

– 21 nye sundhedsfællesskaber skal fremover bygge bro mellem sygehuset, kommunen og den praktiserende læge. Hvert sundhedsfællesskab bliver bygget op omkring ét af de nuværende akutsygehuse. De vil i gennemsnit dække fire til fem kommuner, sagde Lars Løkke Rasmussen i sin tale ved Folketingets åbning tirsdag.

De faglige organisationer deler ønsket om sammenhæng og ensartethed i sundhedsvæsenet. Men de mener, at det godt kan sikres i den nuværende struktur, og er dybt bekymrede ved udsigten til, at mange ressourcer skal bruges på at gennemføre en ny struktur kun 11 år efter den store strukturreform i 2007. Her blev 14 amter erstattet af fem regioner, der står for sygehusdriften.

– Det lod sig kun gøre dengang, fordi medarbejderne på sygehusene arbejdede hårdt for det. Siden har de løbet stærkere og stærkere. Jeg er rigtig bekymret for, at en ny strukturreform vil få de ansatte på sygehusene til at sige fra, at de ikke vil være med mere, fordi de ikke kan se formålet med det, siger Camilla Rathcke, formand for Yngre Læger.

>> LÆS OGSÅ: Chefer på Rigshospitalet afviser nye sparekrav

Den bekymring deler Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.

– Hvis der skal bruges en masse krudt og ledelseskraft på at lave en ny struktur, vil vi miste fokus på at levere den bedste kvalitet til patienterne, siger hun. 

– Jeg har også lidt svært ved at forstå, hvordan man skaber mere ensartethed ved at splitte tingene op i 21 klynger i stedet for som i dag fem regioner, tilføjer DSR-formanden.

For få ressourcer

De to formænd er enige om, at det største problem i sundhedsvæsenet i dag er manglende ressourcer til at løfte de mange nye opgaver med flere ældre patienter, flere fødsler og nye behandlingsformer, der gør det muligt at behandle patienterne i længere tid.

>> LÆS OGSÅ: Nødråb fra nordjyske sygehuse

Derudover anerkender de, at der også er problemer med at sikre sammenhæng i behandlingen af de patienter, der bevæger sig på tværs af sektorerne.

– Det kan godt løses indenfor den nuværende struktur, men det kræver, at vi får en økonomisk model, hvor pengene kan følge patienten, når regioner og kommuner laver behandlingsforløb på tværs, så vi undgår slagsmål om, hvem der skal betale hvad, siger Camilla Rathcke.

Udspil fra regioner

Danske Regioner fremlagde torsdag deres udspil til et mere sammenhængende og ensartet sundhedsvæsen.

De foreslår blandt andet en omfattende digital satsning, et landsdækkende akutnummer 113, som man kan ringe til ved alle akutte, men ikke livstruende sygdomme, samt et nyt korps af 1000 brobyggersygeplejersker, der skal følge ældre medicinske patieter, psykisk syge og kronisk syge i forløbet fra indlæggelse på sygehus til behandling i kommunalt regi.