Det hører ikke hjemme i en retsstat… En unødvendig vidtgående begrænsning af ytringsfriheden…

Både retspolitiske eksperter og organisationer kritiserer i deres høringssvar justitsminister Søren Papes lovforslag om "ulovlig påvirkningsvirksomhed".

Den slags statsregulering af sindelag og holdninger, som reglerne indebærer, hører ikke hjemme i en retsstat.
Retspolitisk Forening

Ministeren vil ændre paragraf 108 i straffelovens kapitel om forbrydelser mod statens sikkerhed. Ifølge lovforslaget skal det fremover være strafbart – med helt op til 12 års fængsel – at dele kritiske synspunkter om eksempelvis EU eller NATO, hvis den danske anklagemyndighed kan bevise, at du vidste eller måtte vide, at du har sat en udenlandsk efterretningstjeneste i stand til at "påvirke den almene meningsdannelse" i Danmark.

Dommerforeningen advarer i sit høringssvar om, at lovforslaget kan "give anledning til vanskelige grænsedragninger på en række områder, herunder i forhold til ytringsfriheden, ved afgørelse af konkrete sager, hvor der måtte blive rejst tiltale efter de foreslåede bestemmelser".

Retsusikkerhed

Den retspolitiske tænketank Justitia advarer om, at lovforslaget vil medføre en "betænkelig og unødvendig vidtgående begrænsning af ytringsfriheden" samt en "høj grad af retsusikkerhed".

Tænketanken påpeger, at "formuleringen er bred og uklar og vil omfatte stort set alle ytringer, som har til formål at påvirke den almene meningsdannelse"

Selv ytringer der viderebringer budskaber fra allierede efterretningstjenester vil være forbudt. Det vil "i princippet være strafbart at dele et opslag om behovet for at bruge flere penge på NATO, såfremt det er overvejende sandsynligt, at budskabet stammer fra den amerikanske efterretningstjeneste", konstaterer Justitia.

>> LÆS OGSÅ: Det skal koste fængsel at påvirke

Træk forslaget

Retspolitisk Forening er "alvorligt" bekymret for ytringsfriheden" og opfordrer justitsministeren til at trække forslaget tilbage.

"Lovforslaget bør ikke fremsættes. Den slags statsregulering af sindelag og holdninger, som reglerne indebærer, hører ikke hjemme i en retsstat, hvor det pluralistiske demokrati med fri og åben meningsdannelse udgør den naturlige beskyttelse mod skræmmekampagner, herunder også fra officielt hold".

"Med de mange udflydende og svært afgrænselige begreber som 'den almene meningsdannelse' og 'den offentlige debat' åbnes der for straffesager med risiko for frihedsstraf mod personer, der deler kritiske opslag på Facebook f.eks. om NATO eller om EU især op til en folkeafstemning om ophævelse af forsvarsforbeholdet", skriver Retspolitisk Forening blandt andet i sit høringssvar.

Ikke kun juraeksperter og dommere er bekymrede for lovforslagets konsekvenser for ytringsfriheden. Også Dansk Journalistforbund vender tommelfingeren nedad.

Ifølge forbundet vil lovforslaget "… hensætte borgerne og herunder journalister og redaktører i en helt uacceptabel tvivl om, hvorvidt deres ytringer og mediernes formidling af ytringerne vil være lovstridige. Og med en strafferamme på op til 12 års fængsel kan det ikke undgå at afskrække borgerne og medierne fra at offentliggøre kritiske synspunkter".

Statens sikkerhed

Mediejurist og forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Oluf Jørgensen sætter spørgsmålstegn ved, om pressens adgang til at dele oplysninger om eksempelvis krige og virksomheder risikerer at blive strafbare, hvis de strider mod statens sikkerhed.

– Hensynet til "statens sikkerhed" betyder ifølge Justitsministeriets bemærkninger, at forslaget ikke strider mod informations- og ytringsfriheden. Det er derfor vigtigt at få klargjort begrebet "statens sikkerhed", siger Oluf Jørgensen til Arbejderen.

– Vil eksempelvis udbredelse af oplysninger, der giver grundlag for kritik af dansk deltagelse i krigsoperationer i fjerne lande, kunne stride mod "statens sikkerhed", hvis oplysninger stammer fra en fremmed efterretningsvæsen? Vil oplysninger, der rammer danske erhvervsinteresser, kunne stride mod "statens sikkerhed", hvis oplysninger stammer fra fremmede efterretningsvæsener?

Han undrer sig over, at justitsministeren kun vil kriminalisere efterretningstjenesters påvirkning af den almene meningsdannelse.

– Hemmelig påvirkning fra eksempelvis fra spindoktorer, diplomatiske kilder eller økonomiske interessenter kan være ligeså skadelig og formentlig langt mere udbredt, lyder vurderingen fra Oluf Jørgensen.