EU gør klar til at optrappe sin kamp mod såkaldte "falske nyheder" og "desinformation". Det besluttede EU's regeringschefer på deres topmøde i Bruxelles i sidste uge.

Falske nyheder på internettet er blevet forvandlet til et våben, og desinformation udgør nu en alvorlig sikkerhedstrussel for vores samfund.
Julian King, EU-kommissær

Regeringenscheferne afventer nu en handlingsplan, som EU-kommissionen er i fuld gang med at udarbejde, og som ventes færdig til december.

Målet er at sikre at vælgerne ikke bliver udsat for "desinformation" i forbindelse med det kommende EU-valg.

– Falske nyheder på internettet er blevet forvandlet til et våben, og desinformation udgør nu en alvorlig sikkerhedstrussel for vores samfund, siger EU-kommissær med ansvar for sikkerhedsunionen, Julian King, og fortsætter:

– Undermineringen af betroede kanaler med det formål at udbrede skadeligt indhold, der skaber splid, bør besvares med klare handlinger baseret på øget gennemsigtighed, sporbarhed og ansvarlighed. Onlineplatforme spiller en afgørende rolle i modsvaret på fjendtlige aktørers misbrug af disse kanalers infrastruktur og i bestræbelserne på at sikre at brugerne – og vores samfund – er sikre.

EU-kommissionen definerer desinformation som "oplysninger, der er verificeret som falske eller vildledende, som er fabrikeret, fremlagt og udbredt med henblik på økonomisk gevinst eller for bevidst at føre offentligheden bag lyset, og som kan være til skade for offentligheden".

Adfærdskodeks og undervisning

Konkret vil EU-kommissionen støtte nyhedsmedier og journalistik af "høj kvalitet" og uddanne journalister. Der skal også oprettes et "uafhængigt" europæisk netværk af faktatjekkere, og EU vil oprette en onlineplatform om desinformaton for faktatjekkere og akademikere og forskere.

EU vil også undervise skoleelever og lærere i at genkende "misinformation" og hvert år arrangere en europæisk uge for mediekendskab.

EU vil bruge penge fra sit forskningsprogram til at støtte udvikling af kunstig intelligens og algoritmer så Facebook og andre internetgiganter lettere kan opspore desinformation.

Og så skal EU's såkaldte "adfærdskodeks om desinformation" for internetfirmaer evalueres inden årets udgang.

EU's adfærdskodeks forpligter Facebook og andre firmaer til at bekæmpe desinformation og lukke falske konti. Underskriverne af adfærdskodekset skal også udvikle "indikatorer for pålidelighedsgraden af kilder til indhold" og sikre, at borgerne let kan finde "troværdigt indhold".

Underskriverne skal også give "betroede organisationer", der arbejder med faktatjek, samt forskere og offentlige myndigheder adgang til data, så de bedre kan "overvåge desinformation på internettet".

EU uddanner egne faktatjekkere

Herudover skal der sættes fart på uddannelsen af EU-faktatjekkere, der skal tjekke borgernes opslag på Facebook og andre online-medier.

– Vi er under angreb fra Rusland. Fra USA. Ja, vi er under angreb fra mere eller mindre 15 lande, lød det fra EU-parlamentets formand, Antonio Tajani, da han i sidste måned åbnede en to-dages konference for europæiske faktatjek-medier.

EU-parlamentsformanden nævnte blandt andet debatten i Storbritannien op til brexit som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis medier overtager en dagsorden baseret på "fake news".

EU er allerede aktiv i kampen mod de såkaldte falske nyheder. I 2015 oprettede EU's regeringschefer "East StratCom Task Force", der har til opgave tjekke medier i og udenfor EU for pro-russisk "desinformation" samt komme med modinformation.

>> LÆS OGSÅ: EU-kontor overvåger "pro-Kreml" medier

Task Forcen offentliggør hver uge to nyhedsbreve: The Disinformation Review og The Disinformation Digest. Blandt andet er den franske Canal+ kommet i Task Forcens søgelys, fordi tv-stationen har valgt at bringe "The Masks of the Revolution" – en dokumentar om de højreekstreme paramilitære grupper under og efter kuppet i Ukraine.

Professor Frands Mortensen, der er medieforsker på Aarhus Universitet, sagde til Arbejderen i september 2016, at det var "problematisk, betænkeligt og ubehageligt", at EU har sat folk til at indsamle og offentliggøre historier, som man mener er "pro-Kreml", og især at man har afsat ressourser til at sende mod-informationer ud:

– Normalt vil vi jo ikke sætte et statsligt organ til den slags i et demokrati.