Hvem har ikke hørt om "dovne Robert"? En lad mandsperson, der har ligget hjemme på sin sofa i mere end et årti, forsørget af et velfærdssamfund, han ikke gider bidrage til?

Derfor rammer den her bog plet. Den sætter ansigter på tolv skæbner. Ikke to af dem er ens. 

Det kunne hverken en borgerlig eller socialdemokratisk regering leve med. Man indførte en lav integrationsydelse og et såkaldt kontanthjælpsloft. Den dovne Robert skulle op af sofaen og i arbejdstøjet. Det skulle kunne betale sig at arbejde.

Men hvad nu hvis man ikke kan arbejde? Hvis man er for syg? Hvis man bliver fastholdt i kontanthjælpssystemet i årevis? Svaret er enkelt: Man sulter!

Og det er det, som "Stemmer fra dybet" handler om.

Den handler om de mennesker, der har måttet leve med konsekvenserne  af nedskæringspolitikken og den meget voldsomme retorik og hadkampagne, som syge og arbejdsløse blev udsat for, både inden, under og efter nedskæringerne blev vedtaget. Mennesker der ikke kom til orde i debatten.

Dorte Hummelshøj Jakobsen har samlet tolv historier fra personer med vidt forskellig baggrund, som med egne ord fortæller, hvordan de er havnet på bunden af et af verdens rigeste samfund.

Hun udtaler: "Hovedformålet er at formidle, at mennesker på overførselsindkomst er nøjagtig lige så forskellige som de mennesker, der befinder sig på arbejdsmarked: Deres sociale baggrund, uddannelsesniveau, politiske holdninger, livssyn, ønsker og drømme er forskellige. På ét punkt er de dog ens – de er alle mennesker med menneskelige følelser".

Hvis man vælger

"Hvis man vælger at være arbejdsløs" eller "Hvis man vælger at blive syg". Det er to udsagn, som "Stemmer fra dybet" hurtigt gør op med. Ingen af de tolv har valgt at ende der, hvor de er. Kunne de komme videre, ville de alle gøre det.

Hvem ville vælge et liv, hvor der ikke er penge til mad den sidste uge på måneden? Hvem ville vælge et liv, hvor man må prioritere mellem, hvilken medicin der er mest livsvigtig, fordi der ikke er råd til alt, hvad der står på recepten?

Der er mange grunde til, at de tolv personer er endt, hvor de er. Sygdom er et gennemgående tema, men også opvækst og miljø spiller ind.

I flere tilfælde er det oplagt, at det offentlige kunne (burde) have grebet ind tidligere. Var det sket, var en nedtur ikke nødvendigvis endt med et frit fald mod bunden af samfundet.

Det er tydeligt, at systemet ikke er til for at hjælpe syge og arbejdsløse. Det er til for at kontrollere dem, indføre sanktioner ved den mindste anledning, og så ellers fastholde mennesker på den lavest mulige ydelse.

Det er barsk læsning. Men det er nødvendigt læsning.

Derfor er det godt, at bogen er delt op i tolv historier. Jeg læste en historie af gangen for så at holde en pause. Det var jeg simpelthen nødt til.

De privilegerede

Mellem hvert afsnit er der i øvrigt citater, der afspejler, hvor modbydelig retorikken er mod folk på kontanthjælp. Og det er altså ikke udtalelser, som kommer fra  højredrejede internettrolde. Nej det er fra ledende politikere og ministre.

Det fungerer rigtigt godt, for det afspejler virkeligt forskellen mellem den verden, som privilegerede politikere befinder sig i, og så den hverdag man kan læse om i bogen. I deres udtalelser og i resten af velfærdsdebatten udskammes og generaliseres syge og arbejdsløse som dovne stereotyper. 

Derfor rammer den her bog plet. Den sætter ansigter på tolv skæbner. Ikke to af dem er ens. De har hver deres unikke fortælling, hvilket viser, at man ikke kan generalisere, når det handler om mennesker.

Dovne Robert findes ikke. Man kan ikke ligge hjemme på sofaen og hæve sin bistand. Man ryger i aktivering og praktik med det samme. Og siger man nej, så ryger kontanthjælpen øjeblikkelig.

Men de tolv skæbner, man møder i bogen, findes. Og de bliver flere og flere.

Man kan tydeligt fornemme, at syge mennesker bliver mere syge i systemets vridemaskine. Med andre ord kræver det et godt helbred, at være syg på kontanthjælp.

Som læser sidder man tilbage og føler sig lidt uforløst. Der er ingen afslutning på historierne, for deres sager kører stadigvæk. Hvornår de får en afslutning, ved ingen.

Målgruppen

Det er en barsk med nødvendig bog. Men hvem er egentlig målgruppen?

Ja dem, som burde læse den, er først og fremmest dem, som ser syge og arbejdsløse som en homogen gruppe, og dem som tror på den negative stereotype fremstilling, der sker i pressen og i den politiske debat. Paradoksalt nok er det jo desværre netop denne gruppe, der har mindst sandsynlighed for at ville læse en bog, som den her.

En anden målgruppe er den politisk aktive, der kan erhverve sig en masse argumenter til de fremtidige debatter. Især når man tænker på, at der snart er valg. Under en valgkamp er sloganer om velfærd godt spin.

Generelt kan man sige, at alle, der tror, at fattigdom ikke findes i Danmark, burde læse den.

Man kunne også gøre den til obligatorisk pensum for alle, der studerer til socialrådgivere samt sagsbehandlere og ansatte på landets jobcentre.

Andre, der kunne have glæde af bogen, er dem, som er velmenende, men som ikke selv har prøvet at være på bunden. Dem som hurtigt kommer med de gode råd. 

De har måske siddet stramt i det økonomisk engang, eller døjet med fysiske eller psykiske problemer, som de er kommet over.

Her vil en tur igennem "Stemmer fra dybet" være en god ide. For de tolv personer (og de mange tusinde i samme situation som dem) kan ikke "bare" lige gøre noget for at få problemerne til at løse sig. Vi taler om kroniske sygdomme, ydelser der er så lave, at regningerne ikke kan betales, og en nedtur der ofte har taget årtier. Der er ikke noget quick fix, der hjælper her.

Den sidste gruppe, jeg vil anbefale bogen til, er folk, der er i samme situation som de tolv skribenter. Jeg har set mange, der reagerer positivt, når ligesindede sætter ord på deres problemer.

Det er umenneskeligt at skulle igennem jobcentrenes vridemaskine, men man er ikke alene. Så læs bogen og hvis man ikke allerede er medlem, så find en af de mange grupper der er på nettet hvor folk hjælper hinanden.

"Stemmer fra dybet" er en af de vigtigste bogudgivelser i mange år. Om man køber den virtuelle udgave eller papir udgaven, så er ens penge givet godt ud.