På tirsdag skal Folketinget førstebehandle den påvirkningslov, som justitsminister Søren Pape fremsatte i sidste uge.
Ministeren har måttet bløde lidt op på sit oprindelige forslag efter massiv kritik fra en række juridiske eksperter, dommere og menneskeretsorganisationer.
Der er en masse gråzoner. Det er fortsat meget uklart, hvornår en borger kan dømmes for at påvirke den offentlige mening.
Bjørn Elmquist, forsvarsadvokat
Lovforslaget ændrer straffeloven og kriminaliserer samarbejde med en udenlandsk efterretningstjeneste om at "påvirke beslutningstagning eller den almene meningsdannelse". Det kan give op til tolv års fængsel.
– Vi har lyttet til de bekymringer, der har været fremme, og har justeret lovforslaget, så der nu er et krav om, at der i forhold til påvirkningsvirksomhed skal være et samarbejde mellem gerningsmanden og den fremmede efterretningstjeneste, før der kan straffes, forklarer justitsministeren og uddyber:
– Det vil altså ikke være strafbart, hvis man uafhængigt af efterretningstjenesten eksempelvis deler budskaber på sociale medier eller andre steder, selv om man godt ved eller tror, at efterretningstjenesten har fået til opgave også at sprede de pågældende budskaber i Danmark.
>> LÆS OGSÅ: Dommere frygter justitsministers påvirkningslov
Alt for meget elastik
Selvom lovforslaget er blevet ændret, mener forsvarsadvokat og formand for Retspolitisk Forening, Bjørn Elmquist, stadig, at det er problematisk.
– Det er korrekt, at justitsministeren i bitter erkendelse af at være gået for vidt har forsøgt at reparere på forslaget ved tilføjelsen om, at der skal være tale om et samarbejde med en fremmed efterretningstjeneste, før der kan straffes. Men der er stadig en masse uklarheder og for "meget elastik" i forslaget, siger Bjørn Elmquist til Arbejderen.
I bemærkningerne til lovforslaget skriver Justitsministeriet, at samarbejdet kan tage "en lang række forskellige former". Og der behøver ikke at have været kontakt mellem en borger og en efterretningstjeneste. Det er nok at have modtaget materiale fra en efterretningstjeneste.
Justitsministeriet slår fast, at det er kriminelt at samarbejde med en fremmed virksomhed eller myndighed, som "ikke formelt kan anses for at være en efterretningstjeneste". Hvis der er kontakt mellem en borger og en fremmed virksomhed eller myndighed, der samarbejder med en efterretningstjeneste, er det strafbart.
Løst samarbejde
– Der behøver ikke være tale om et formaliseret samarbejde mellem en borger og en udenlandsk efterretningstjeneste, hvor der foreligger en kontrakt og en betaling. Der kan også være tale om et løst samarbejde, hvor en borger eksempelvis besøger en hjemmeside som en udenlandsk efterretningstjeneste står bag, og efterfølgende deler materiale fra hjemmesiden offentligt, forklarer Bjørn Elmquist.
– Der er en masse gråzoner. Det er fortsat meget uklart, hvornår en borger kan dømmes for at påvirke den offentlige mening. Lovforslaget åbner op for, at dansk lov ikke bare kriminaliserer handlinger, men også ytringer. Justitsministeren bevæger sig ud i at regulere borgernes ytrings- og meningsfrihed, siger Bjørn Elmquist.
Han forudser, at domstolene i de kommende påvirknings-retssager kommer til at læne sig op af vurderinger fra Forsvarets Efterretningstjenestes vurderinger af udenlandske efterretningstjenester.
– Vi risikerer at få retssager baseret på hemmelige dokumenter, som offentligheden ikke har adgang til. Vi risikerer at få retssager, der bygger på vurderinger, der er påvirket af, hvem der er vores venner og fjender. Vi vil jo aldrig opfatte vores allierede efterretningstjenester som "fjenden". Derfor vil det være fuldt lovligt at udbrede synspunkter til fordel for vores allierede i NATO. Reelt sker der kun en kriminalisering af synspunkter, der går imod Danmarks allierede og regeringens officielle holdninger.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278