Der mangler sikre beviser for, at skattesænkninger fører til øget beskæftigelse, og derfor nærmest er selvfinansierende, fordi skatteindtægterne fra arbejdsindkomster derved stiger.

Det skriver de økonomiske "vismænd" i den nye vismandsrapport, som blev offentliggjort tirsdag i denne uge. Baggrunden for konklusionen er et nyt studie.

Vismændenes nye studie viser, at det i bedste fald er naivt og i værste fald vildledning, når de blå partier påstår, at deres asociale skattereformer tjener sig selv hjem
Rune Lund, Enhedslisten

– Analysen viser, at der er stor usikkerhed på disse effekter. Vi anbefaler, at denne usikkerhed inddrages i fremtidige vurderinger af ændringer i skattesystemet, når konsekvenser for eksempelvis arbejdsudbud og offentlige finanser vurderes, siger Michael Svarer. Han er formand for de Økonomiske Råds formandskab (overvismand) og professor i økonomi ved Århus Universitet.

Hilser anbefaling velkommen

Den anbefaling hilser Enhedslistens skatteordfører Rune Lund velkommen.

– De borgerlige har en dårlig vane med at bilde folk ind, at det næsten ikke koster noget at sænke skatten for de rigeste danskere. Vismændenes nye studie viser endnu engang, at det i bedste fald er naivt og i værste fald bevidst vildledning, når de blå partier påstår, at deres asociale skattereformer tjener sig selv hjem, siger Rune Lund.

Ifølge det studie, vismændene bruger til deres konklusion, vil en forøgelse af topskattegrænsen, svarende til en mistet milliard kroner i skatteindtægt, have en selvfinansieringsgrad mellem minus 18 og plus 80 procent. En højere topskattegrænse kan altså lige så vel føre til et direkte fald i beskæftigelsen og dermed en endnu lavere skatteindtægt end den milliard, der er givet i skattelettelser til de rige.

– I Enhedslisten har vi hele tiden ment, at det er dybt uansvarligt at finansiere sin politik med nogle meget usikre dynamiske effekter, hvor man beder til, at folk pludselig får lyst til at arbejde meget mere, når skatten sænkes i toppen – særligt når regningen for skattesænkningerne bliver betalt af nedskæringer på vores børnehaver, skoler og sygehuse. Vismændenes nye studie bekræfter endnu engang, at det er fornuftigt at afholde sig fra den slags gætterier, siger Rune Lund.

Vil ikke ændre beregninger

Ifølge Michael Svarer giver de usikre tal dog ikke anledning til, at Finansministeriet skal ændre deres beregninger. Det møder kritik fra Enhedslistens økonomiske sekretariat.

"Usikkerhederne er så store, at fortegnet både kan være negativt og positivt for arbejdsudbudsvirkninger målt i fuldtidspersoner, såvel som for selvfinansieringsgraden," skriver sekretariatet i en kommentar til vismandsrapporten.

Sekretariatet peger også på, at man heller ikke kender indvirkningen på beskæftigelsen, hvis udgifterne til for eksempel sundhed, børnepasning og ældrepleje må sænkes som følge af skattelettelserne.

"Dermed kan vi ikke vide, om en skattelettelse finansieret af offentlige besparelser samlet set vil betyde øget arbejdsudbud," skriver Enhedslistens økonomiske sekretariat.