I forrige weekend vrimlede Trampolinhuset i København med unge mennesker fra 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF).

Man kan ikke nøjes med at sidde i et klasselokale, hvis man skal forstå hvad demokrati er.
Morten Goll, adm. direktør Trampolinhuset

Husets brugere er hovedsagligt asylansøgere og flygtninge, og de unge håndværkere brugte i fællesskab deres fritid på at renovere huset til glæde for dem og administrerende direktør Morten Goll.

Han fortæller til Arbejderen, at det arbejde, som de unge fra BJMF har udført, "betyder rigtig meget", og at "resultatet er en fantastisk forbedring". Han fortsætter:

– Vi havde salpeterudtræk i væggene, og siden 2014 var det kun blevet værre. Vi har begrænset økonomi, så vi skulle vælge mellem at give brugerne af huset billetter, så de kunne komme hertil, eller få repareret væggene. Så ringede de her unge bygningsarbejdere og spurgte, om der var noget, de kunne hjælpe os med. 

Solidaritet der varmer

Tilbuddet fra de unge håndværkere har gjort indtryk på Morten Goll:

– Det bedste er, at de gør det i solidaritet. Hver uge kommer der nye infantile, verbale angreb på flygtninge og indvandrere, og så er her nogle unge mennesker, der vil gå den stik modsatte vej.

I Trampolinhuset lægger man vægt på ligeværd og fælleskab og tilbyder blandt andet jobtræning, uddannelse, rådgivning og udvikling af sociale netværker. 

Trampolinhuset blev grundlagt i 2010 af en gruppe kunstnere, asylansøgere, studerende og fagfolk, i protest mod den førte flygtningepolitik. Morten Goll er selv uddannet billedkunstner og var én af initiativtagerne.

Han oplever, at mange flygtninge og asylansøgere bliver syge på grund af de lange ventetider i asylsystemet og den usikkerhed, inaktivitet og isolation, som den førte politik i forhold til flygtninge og asylansøgere medfører.

Mange historier i ærmet

I Trampolinhuset forsøger man at bryde den sociale isolation og meningsløshed, mange flygtninge og asylansøgere oplever. Her kan man få et tiltrængt pusterum fra asylcentrene og indgå i fælleskaber på kryds og tværs af forskellige kulturer.

Morten Goll har da også mange historier i ærmet, som viser, at Trampolinhusets alternative tilgang giver pote.

– For eksempel kom der for et par år siden en forhutlet mand fra Syrien til huset. Han havde det rigtig skidt og startede flere sultestrejker for at få bedre forhold. Vi hjalp ham til at få et socialt netværk og gav ham nogle mere hensigtsmæssige sociale værktøjer. Han ville være sin egen chef, så vi købte en symaskine til ham. Han var husets kurdiske skrædder i halvandet år, og i dag ejer han sit eget skrædderi og lever af det.

Morten Goll spørger, hvad der virkede for denne mand, og leverer selv svaret:

– Der var nogen, som troede på ham. Det gør politikerne desværre ikke. Det vidner den førte politik alt for tydeligt om.

Demokrati i praksis

Alle, som kommer i Trampolinhuset, er medbestemmende og tager del i husets aktiviteter. Huset har flere gange gennemført udadrettede aktiviteter, som tilkendegiver ønsket om, at der føres en anden flygtninge- og asylpolitik. Eksempelvis har Trampolinhuset markeret sig og  flere gange været ude med kritik af forholdene for børnene på udrejsecentret Sjælsmark.

Morten Goll mener, at den slags aktiviteter er et eksempel på, hvordan man kan arbejde med demokrati i praksis:

– Man kan ikke nøjes med at sidde i et klasselokale, hvis man skal forstå, hvad demokrati er. Det handler om at danne relationer, og det handler om at kunne mærke demokratiet som et fællesskab, der er styret af et sæt retningslinjer for, hvordan vi er sammen. 

Han understreger, at han er ligeglad med, hvilken partifarve folk har, hvis blot man støtter demokrati og dets grundtanker om frihed og lige ret for alle.

– Det burde skræmme os alle sammen fra vid og sans, når vi hører, at vi skal redde Danmark ved at indskrænke frihedsrettigheder, udnævne særlige arealer til ghettoer, skabe særlovgivning for mindretal og tvangsdeportere dødssyge flygtninge, lyder det fra Morten Goll.