Transport-, bygning- og boligminister Ole Birk Olesen lægger i disse dage sidste hånd på et lovforslag, der skal ophæve fredningerne af tre områder i København.

Forslaget om at tvangsophæve fredningen af de tre områder er et direkte angreb på naturen i København og vores naturfredninger generelt.
Knud Erik Hansen, Danmarks Naturfredningsforening København

Lovforslaget, der bliver fremsat i starten af februar, gør op med 100 års tradition for, at det er naturfredningsnævnene, der tager stilling til, om fredninger skal ændres eller ophæves.

Ministeren vil ved lov ophæve fredningerne af tre naturområder i København: En del af Lærkesletten på Amager Fælled, Selinevej Nord på Kalvebod Fælled og Stejlepladsen i Sydhavnen.

Et angreb på naturen

– Forslaget om at tvangsophæve fredningen af de tre områder er et direkte angreb på naturen i København og vores naturfredninger generelt. Det er uacceptabelt, at Folketinget tilsidesætter normal fredningspraksis og gennemtvinger affredning ved lov i stedet for at gå den normale vej via fredningsnævnene, siger Knud Erik Hansen.

Han er næstformand i Danmarks Naturfredningsforening København og aktiv i Fredningsalliancen, der kæmper for at stoppe ministerens tvangsophævelse af fredningerne.

Ordene faldt mandag aften på en konference om de tre fredninger, der skal ophæves ved lov. 200 interesserede havde fundet vej til mødet, der var arrangeret af Fredningsalliancen.

Det har hidtil været et bærende princip i dansk naturfredning, at en fredning gælder til evig tid – fordi naturen skal bevares for eftertiden. Derfor kan en fredning kun ophæves, hvis det er begrundet i "tungtvejende samfundsmæssige" hensyn.

Men de grønne organisationer har svært ved at få øje på de "tungtvejende samfundsmæssige hensyn" i det lovforslag, boligministeren har sendt i høring.

100 år gammel naturfredningslov

Ministeren begrunder ophævelsen af fredningerne med, at de tre grønne områder kan sælges, og dermed kan statens og Københavns Kommunes byudviklingsselskab, By & Havn I/S, få 1,9 milliarder kroner i kassen, som skal finansiere Metro-byggeriet.

– Hensynet til By & Havns økonomi er altså ikke en tungtvejende grund til at ophæve en fredning. Man har aldrig før ophævet en fredning, for at et selskab skal have penge i kassen. Økonomiske grunde for at ophæve en fredning er uhørt og vil aldrig blive godkendt efter naturfredningsloven. Derfor er ministeren nødt til at ophæve fredningerne ved lov, udenom fredningsnævnene, mener Knud Erik Hansen.

Også advokat og formand for Retspolitisk Forening, Bjørn Elmquist advarer mod lovforslaget.

– Med lovforslaget forgriber man sig på kernen af dansk naturfredning. Med lovforslaget siger Folketinget: "Ja, ja… Det kan godt være, at de her tre områder er blevet fredet, og det er baseret på en 100 år gammel naturfredningslov", men det gør vi nu op med". Den danske naturfredning bygger på en domstolslignende instans og proces, hvor de forskellige aktører kan komme med deres argumenter for og imod en fredning, og som derefter træffer beslutninger ud fra saglige hensyn. Det system er værd at bevare, mener Bjørn Elmquist.

Økonomiske hensyn bliver styrende

Danmarks Naturfredningsforening bakkes op af ekspert i offentlig planlægning.

– Det er usædvanligt, at Folketinget tildeler sig selv rollen som fredningsnævn. Det ligger i naturbeskyttelsesloven, at fredninger og ophævelse af fredninger skal afgøres af fredningsnævnene, der fungerer som en slags domstol, siger lektor på Institut for Planlægning på Aalborg Universitet, Esben Munk Sørensen.

– Samtidig indfører lovforslaget en ny metode til at ophæve fredninger. Når man læser ministerens lovforslag, står det klart, at det er hensynet til By & Havns økonomi, der bliver styrende for, om de her fredninger skal ophæves. Det er en ny metode, der sniger sig ind i fredningsarbejdet. Med lovforslaget bliver økonomiske hensyn styrende i stedet for de naturfrednings-faglige kriterier, som naturfredningsnævnene hidtil har været garant for. Det er foruroligende. Det udfordrer hele fredningssystemet.